Erfaring
I år 2000 startede Lars karrieren i bureaubranchen som Strategic Planner hos Uncle Grey. Fire år efter sikrede han sig stillingen som Communications Planning Director hos MEC, hvorefter han kom til Envision som Chief Strategy Officer. Efter en periode vendte han tilbage til Uncle Grey, først som Managing Director og senere som Head of Digital. Lars har i dag titlen som Chief Strategy Officer & Creative Chairman for både Uncle Grey og Grey Group.
Motivation
Lars Samuelsen har markeret sig som en markant og betydningsfuld profil inden for reklameverdenen – og for dette lander han igen på The M List. Hans ekspertise og anerkendelse er ikke blot lokal, men strækker sig globalt, som tydeligt illustreret ved hans nylige udpegelse som medlem af gaming-juryen ved The One Show. Dette er blot et af flere betroede juryopdrag, som Lars har haft det seneste år. Hans imponerende deltagelse i bedømmelsen af +80 cases ved Global Effies, Euro Effies, og Danish Effies – ofte omtalt som “the holy trinity of effectiveness” – bekræfter ikke kun hans viden og erfaring, men også hans vedvarende engagement i at forme og anerkende effektiv reklamepraksis på internationalt niveau. Lars’ tilstedeværelse på The M List 2024 er derfor et udtryk for hans vedholdende indflydelse og bidrag til reklameindustrien.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Det er vanskeligt at identificere en udvikling, der vil have større indflydelse på vores branche end Artificial Intelligence. Lige nu er der er meget fokus på en række værktøjer indenfor billede og videoproduktion, men vi vil se ligeså stor indvirkning på alt fra research, planning, konceptudvikling, live optimering af kampagner etc. samt en lang række backoffice funktioner.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Hos Uncle Grey har vi analyseret de enkelte kompetenceområder for at identificere AI værktøjer, der kan understøtte de individuelle funktioner. Samtidig ser vi en konstant udvikling af AI værktøjer fra WPP, der bliver gjort tilgængelige for alle bureauerne i netværket. Som alle teknologier giver AI en lang række muligheder for at optimere arbejdsgange, skabe bedre produkter og automatisere en række forretningsgange.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Det er (desværre) stadigvæk at blive bedre til at anvende data for at påvise værdien af de ydelser (ikke mindst kreativitet), som vi udvikler for vores samarbejdspartnere. Der er et stort behov for kontinuerligt at blive bedre til at dokumentere sammenhængen mellem kreativitet, effektivitet og kommerciel performance.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Der er en række organisationer (IPA, Effies, WARC. Cannes lions etc), der løbende arbejde intensivt med at anvende brand, marketing, kommunikations og salgsdata til at udvikle vores forståelse af sammenhængen og best practice. Desuden kan man lokalt appellere til at annoncører og bureauer investerer i at skabe effektivitetscases omkring deres bedste arbejde og gør dem tilgængelig for offentligheden.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Vores branche (og verden) forandrer sig stadigt hurtigere, så nysgerrigheden og evnen til at lære nyt må være en af de mest essentielle egenskaber. Det fylder dog relativt lidt i debatten om, hvilke færdigheder man bør prioritere for at holde sin viden relevant.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At Uncle Grey har været et foregangsland i Grey netværket i forhold til at arbejde med borderless WPP søskendebureauer indenfor teknologi, medier og design. At være med til at skabe en kultur, hvor bureauet arbejde ligeså naturligt lokalt som international har vist sig at have stor værdi i et udfordret marked.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Det er vanskeligt at fremhæve en enkelt kampagne, men både Ekstra Bladet, SAS, Fakta og Spies er gode eksempler på virksomheder (og bureauer), der har udviklet langvarige kreative platforme baseret på stærke og inspirerende menneskelig indsigter.