Erfaring

Louises professionelle rejse tog sin begyndelse som Strategic Online Planner hos MEC. Efter seks år tog hun springet til Microsoft, hvor hun opholdt sig i 10 år – først som Trade Marketing Manager og senere som Marketing Director. Herefter påtog hun sig rollen som Head of Global Product Management hos Adform, hvilket senere førte til positioner som Global Director of Marketing og VP Marketing. I 2020 indtrådte hun som SVP Marketing hos Adform.

Motivation

Louise Kloster indtager en plads på The M List som følge af hendes bemærkelsesværdige lederskab inden for marketingdisciplinen i en global scale- og SaaS virksomhed kombineret med en evne til at levere konsekvente resultater. Hendes indflydelse på Adform rejsen, er fortsat markant og hun har bl.a. arbejdet tæt sammen med sine kolleger og ledelse for at styrke Adforms internationale position med en rebranding, ny identitet og hvor forretningsmæssig gennemsigtighed har været en nøgle KPI, og denne indsats blev flot anerkendt i den prestigefyldte Forrester Wave™ rapport, hvor Adform blev udnævnt som en “Strong Performer” inden for Demand Side Platform. Denne anerkendelse afspejler ikke kun Adforms dedikation til transparens, men også deres position som en international synlig og innovation vækstvirksomhed. Flotte resultater, der placerer Louise på The M List 2024.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Retail Media har opnået status som den tredje bølge inden for digital markedsføring, efter Søgemaskineoptimering (Search) og sociale medier (SoMe). Retailernes egne hjemmesider er blevet, eller er ved at blive, yderst eftertragtede annonceringspladser.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

AI har indflydelse på alle aspekter. Det gør vores liv lettere, det skaber innovation og giver optimering.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At finde og udvikle nye talenter.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Det er blevet stadig mere essentielt med employer branding. Det er nødvendigt for virksomheder at fremstå som tiltrækkende. Arbejdsmiljøet bør være både underholdende og inspirerende, fremme individuel vækst og give mening.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Den kreative og gode ide.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Jeg er altid dybt stolt af mit team, og i 2023 leverede de en ekstraordinær præstation, da vi sammen med AKQA og Capuchin udviklede og succesfuldt gennemførte en global re-lancering af vores Adform-brand.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Finn og Jakob var de centrale figurer i Tuborg Squash reklamefilmene fra Wibroe, Duckert & Partners. De tidlige episoder blev instrueret af ingen ringere end Lone Scherfig. Disse reklamefilm så dagens lys tilbage i 1989 (for en del år siden 😊) og bestod af i alt 25 episoder.