Erfaring
Mads indledte sin professionelle rejse som PR Consultant hos Powerofthepen.net, hvorefter han påtog sig en lignende rolle hos Bergsøe4. Mads beklæder i øjeblikket adskillige positioner, herunder ejerskab af Help PR & Kommunikation siden 2005, Founder af Urban Help siden 2006 og partnerskab hos Another Communication siden 2014. Sideløbende sidder han på jury- og bestyrelsesposter.
Motivation
Mads Byder berettiger fuldt ud sin plads på The M List som en betydningsfuld kommunikationsekspert, hvis dybe passion strækker sig ud over blot at informere – den sigter mod at sælge budskaber rigtigt og strategisk ind i de rette modtager kanaler. Året 2023 afspejler en række imponerende resultater, som Mads og det dedikerede team hos Help har opnået. Gennem udviklingen af en ny strategi med klare vækstmål har Mads skabt mere end blot en arbejdsplads; han har skabt en sjov og meningsfuld oase, hvor samarbejde og trivsel står i centrum. Sammen med sit team har Mads hjulpet over 100 kunder med PR og kommunikationsopgaver og gennemført en betydningsfuld rebranding, der forenkler virksomhedens identitet til det enkle navn “Help.” Mads’ bidrag, der spænder bredt fra strategisk udvikling til skabelse af en unik arbejdskultur, cementerer hans fortjente plads på The M List 2024.
Hvad er den vigtigste tendens i branchen lige nu?
Transparens. Gælder både som arbejdsplads og for virksomheder, der ønsker et moderne brand. Man skal turde sige det meste, vise det meste, ikke være den bedste udgave af sig selv hver gang. Det er mere imageopbyggende end det ”glansbillede”-kommunikation, der har kørt i årtier.
Hvordan har AI påvirket din tilgang til markedsføring?
Ikke noget på idé – og konceptgenerering, men AI har effektiviseret en række processer i dagligdagen og med visse tekster, som skaber frirum til nye tanker.
Hvad er den største udfordring for branchen?
For bureauer er det brancheglidningen. Den er så massiv nu, og vi prøver alle at kunne det hele. Men man kan ikke være vedensmester til det hele. Jeg frygter, at der kommer et par år, hvor dette roder – desværre mest for kunderne.
Hvordan løser man den udfordring?
Samarbejde bureauer imellem! Vi skal være tro mod vores kernekompetencer i bureuerne. Naturligvis kunne mere og mere hver især, det er kun naturligt, men jeg tror på, at de bedste løsninger kommer med flere bureau-samarbejder.
Hvad mener du er den mest undervurderede færdighed inden for dit fag i dag?
At kunne vinkle. Hvis du kan vinkle fx til pressen, kan du også konceptualisere, og så kan du også sælge.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
At vi internt i Help har fundet ud af, hvordan vi skal bruge AI her i første runde. Altså hvor duer det ikke, og hvor er det guld værd? Det gør rigtig meget for hverdagen, at der er fælles retning på arbejdspladsen her.
I 2024 fylder Dansk Markedsføring 100 år – og i den forbindelse vil vi gerne hylde dansk markedsføring. Hvilken mindeværdig kampagne/marketing aktivitet har gjort særligt indtryk på dig?
IKEAs black friday kampagne med at sætte alle priserne op.
Enkelt og godt tænkt.