Erfaring

Malthes karriere tog sin begyndelse, da han co-stiftede Caseup.dk. Dette projekt drev han samtidigt med sin beskæftigelse inden for marketing hos både Noyer og senere Saxo. Hos Saxo startede han som Intern, men arbejdede sig hurtigt op ad rangstigen, hvor han i 2016 var at finde på toppen som CMO. Året 2017 bød på en overgang til Miinto, hvor han blev Chief Digital Officer. Blot ét år senere indtog han sin nuværende position som CMO.

Motivation

Malthe Andreas Bredgaard fremstår som en stærk kommerciel og digital saavy profil som kommer med en dyb passion for at drive vækst i online forretninger. Med en flot karriere bag sig har Malthe vist stærke evner inden for e-commerce og marketingdisciplinen, hvilket har ført ham til toppen af sit felt og til Miintos øverste ledelse. I sin rolle som CMO hos Miinto har Malthe spillet en central rolle i virksomhedens transformation og vækst de seneste år. Hans lederskab har været afgørende for lanceringen af Miinto i hele 14 markeder, hvilket har cementeret virksomhedens position som en af Europas hurtigst voksende fashion-platforme. Med et dedikeret fokus på bæredygtig vækst og konstant nyskabende indsatser har Malthe positioneret sig som en central figur i branchen, og hans fortsatte bidrag fortjener at blive anerkendt på årets The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Målbare korrelaterede resultater. I disse år bliver branchen udfordret på sin målbare værdiskabelse og resultatet af vores arbejde og investering. I tider som disse er det den profitable og korrelaterede indsats som vægter højest og prioriteres.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

AI har gjort det muligt at tænke større og hurtigere. Vi kan automatisere langt flere opgaver og kan operere mere lokaliseret i flere markeder. Dette har gjort det muligt at ekspandere til flere markeder hurtigere, billigere og smartere.

 

AI har gennemsyret mange områder i marketing og det er gået fra sjove usecases til håndgribelige og skalerbare løsninger meget hurtigt.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Det hurtige skifte der er sket i makroøkonomien fra høj vækst og investeringsvillighed til lav vækst og fokus på profitabilitet kræver meget af marketingdisciplinen. Vi har skulle tilpasse vores fokus og investeringer hurtigt.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Fokus. Forsimple fokus og optimere de ting som bidrager til virksomhedens fly-wheel. via analyse og en pragmatisk tilgang til værdiskabelse og resultater skal der skæres ind til benet og prioriteres benhårdt.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Korrelation. For det første skal marketing tage ansvar for at levere til både top og und i forretningens P&L og dernæst skal investeringen i marketing kunne have en korrelation til disse resultater.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At levere på den strategi vi satte os for for to år siden som nu gør det muligt at levere profit i alle vores 14 markeder og have skabt en sundere og stærkere version af Miinto til fremtiden.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Ikke besvaret.