Erfaring

Marie indledte sin karriere hos NEXTSTEP by Bindslev, hvorfra hun senere tog springet til Advance og blev Sr. Consultant. Efterfølgende var hun forbi Johannes Torpe Studios, før hun kom til B&O – senest som Corporate VP. Hendes professionelle rejse fortsatte herefter til Clever som Chief Experience Officer, inden hun tog til Rosendahl Design Group som VP Brand. Derefter kom hun til GUBI, hvor hun i dag beklæder titlen som Chief Brand Officer.

Motivation

Marie Kristine Schmidt er en dygtig marketingprofil og leder, hvis kompetencer spænder bredt. Hos GUBI har hun ansvaret for hele marketingværdikæden og viser en stærk evne til at lede og udvikle teams. Resultaterne taler for sig selv, især med markant vækst på e-handelsområdet og strategisk positionering af GUBI på internationale events som Salone del Mobile. Marie har været en central figur i at styrke GUBI’s position, inklusive ekspansion i vigtige regioner som Kina og vækstoptimering af strategiske produktkategorier som lys. Hendes evne til at skabe synlighed og interesse fra både branchens, globale forbruger og medier har været afgørende for virksomhedens succes og anerkendelse. Samlet set har Marie demonstreret en stærk ledelsesmæssig og strategisk vision, hvilket fortjener anerkendelse på årets The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Der er fortsat fokus på personalisering, og skræddersyede oplevelser tilpasset specifikke præferencer og behov.

 

Der er fokus på nye teknologier, herunder i særligt AI, og hvordan processer og løsninger kan nytænkes for at skabe bedre resultater.

 

Content er fortsat en hjørnesten, og der er et øget fokus på Brand Marketing.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Ved brug af AI skaber vi allerede mere relevante, personaliserede og effektive marketing løsninger, bl.a. via automatiserede flows, validering af kode, optimering af content.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Omstillingsparathed.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Meget handler nok om uddannelse og træning. Der var engang vi havde ‘digitale teams’ eller ‘digitale projektledere’ – det eksisterer ikke mere – nu er alle digitale. Men der er brug for frontløbere – det kunne godt være indenfor branchen at man løb forrest.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Kreativ og konceptuelt tænkning, der kan omsættes til stærke eksekverbare initiativer i en global skala.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Proof of concept på vores eCommerce.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Pharrell Williams første modeshow for Louis Vuitton i Paris 2023.