Erfaring
Før etableringen af sit eget bureau arbejdede Mikael inden for reklamebranchen som Account Director hos DDB. I år 2000 tog Mikael det første skridt mod etableringen af reklamebureauet & Co., hvor han i de næste 21 år tjente som administrerende direktør. I 2014 tog & Co. et strategisk skridt ved at integrere sig i the North Alliance på Mikaels egen opfordring. I dag er Mikael at finde som Group CEO & Partner hos bureauet.
Motivation
Som en visionær leder og en meget flot rolle som Group CEO i succesfulde North Alliance (NoA), et skandinavisk bureaunetværk, der arbejder med design, kommunikation og teknologi, lander Mikael Jørgensen igen på listen. Han er kendt for sit høje energiniveau og engagement både indadtil og udadtil i forhold til at skabe værdifulde partnerskaber og udvide NoA-familien.. Om noget evner Mikael at identificere muligheder og styrke NoAs position og ekspertise på tværs af discipliner og landegrænser og kender man ham godt, er der sikkert mere på vej her. Der er ikke tal på de betydelige anerkendelse og fremragende resultater som NoA bureauerne har opnået gennem tiden samt i 2023 og det er disse præstationer, der styrker hans position som en bureauleder, der konstant udforsker nye horisonter, kommercielle muligheder og det rette talent til netværket. Hans passion og målrettethed bringer inspiration til branchen, hvilket gør ham til en uomgængelig skikkelse og på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Det er for mig uden tvivl hvordan man i vores industri får mest mulig gavn af Gen AI og de muligheder den teknologi giver os. Hvordan vi kan bruge den til at skabe øget effektivitet er åbenlyst at se på – men vigtigere er hvordan vi også kan bruge den til at skabe mest mulig impact.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Det har endnu ikke ændret så mange ting. Jo, der er en del nye værktøjer, der er kommet til, og vi har også udviklet vores egne modeller/værktøjer. Men, jeg er sikker på at der er mange flere ændringer på vej de kommende år.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Gen AI.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Jeg tror ikke der findes en bestemt opskrift – men jeg er sikker på at nysgerrighed og forandringsparathed hos ledelser, i organisationer og blandt medarbejdere er altafgørende for at man kommer til at få mest ud af det den nye teknologi kan.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Evnen til at samarbejde med mennesker der har andre perspektiver på problemløsningen end den du selv kommer med.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At NoA igen har markeret sig som blandt de førende globalt indenfor nogle af vores områder. Og at vi som netværk med vores samarbejdsmodel har markeret os på den internationale scene i Europa.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Ikke besvaret.