Erfaring
Mikkel indledte karrieren hos Ennovators.com, før han kom til Magasin du Nord, hvor han senest sad som Head of eCommerce. Efter fem år hos stormagasinet tog Mikkel det næste skridt i sin karriere og begyndte som Marketing Director for det nordiske marked hos Just Eat. Han har siden avanceret til sin nuværende stilling som Senior Director of Marketing for Nordeuropa. Mikkel sidder desuden som jurymedlem for Danish Digital Award.
Motivation
Mikkel Pedersen er anerkendt for sin enestående faglighed, der strækker sig ud over konventionelle marketing grænser. Med et betydelig globalt ansvar for de nordiske markeder, herunder Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Slovakiet og Danmark, indtager han en central rolle i virksomhedens strategiske udvikling. I sin rolle som leder af global udvikling på Just Eats kampagner har Mikkel med succes ledet meningsfulde samarbejder med verdenskendte stjerner, med fokus på at skabe ekstraordinær markedsføring og generere betydelig omsætning. Med sit flotte bidrag fortsætter Mikkel med at sætte standarden. Han har demonstreret en flot evne til at kombinere strategisk tænkning med effektiv eksekvering, hvilket har bidraget betydeligt til Just Eat’s succes i Nordeuropa, hvilket cementerer hans berettigede plads på The M List 2024.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Et fortsat øget fokus på profitabilitet i virksomhederne presser mange marketingbudgetter og CMO’er og marketingafdelinger oplever et stigende pres på at få mere ud af mindre. Fravalg kan dog være sundt og jeg oplever at flere er skarpere på hvad de vil, og ikke mindst hvad de ikke vil.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
I forhold til generering af ‘simpelt’ content eksempelvis spiller det allerede en signifikant rolle. Grundlæggende tror jeg dog, at vi med mange nye teknologier har en tendens til at overvurdere betydningen på kort sigt og undervurdere på længere sigt. AI kommer til at spille en stor rolle i fremtidens markedsføring og det er vigtigt at vi som branche uddanner os selv indenfor området.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
At vi ofte ikke er tæt nok på virksomhedens strategi. Marketing er meget mere end kommunikation, brand og medie. Kunder tilvælger ikke et brand udelukkende på grund af en flot kampagne, men derimod kundeoplevelsen, prissætning, distribution mv. Vi må for alt i verden ikke ende i vores egen boble.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Ved at kende og forstå dine kunder samt hvordan du får nye kunder!
Formår du det og kan du formidle kernebudskabet og helhedsbilledet af dine kunders oplevelse af og med din virksomhed, fortjener du som CMO en plads på øverste strategiske niveau, hvorved du bedre kan præge disse områder.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Forståelsen af hele kundeoplevelsen.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At vi har formået at skabe en flot vækst i et ekstremt konkurrencepræget marked.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Jeg bliver nødt til at sige Tuborg Squash reklamerne med Finn og Jacob fra 90’erne.
De tikker så mange punkter af distinktiv via masser af brand synlighed, konsistente i form og udtryk og ikke mindst underholdende.