Erfaring

Phillips karriere tog for alvor fart, da han stiftede Caribu i London, som senere blev solgt til Mattel. Herefter sad han som Corporate Entrepreneur hos Danske Bank, hvilket senere førte ham til Kontrapunkt i Tokyo. Han startede som Creative Director og fungerer i dag som Executive Creative Director & Partner for bureauet. Derudover er han aktiv i bestyrelser, deltager som jurymedlem ved DDA, og deler sin viden som taler ved TEDxFrederiksberg.

Motivation

Philip Linnemann har formået at føre Kontrapunkt videre med stor succes. Han har konsekvent bygget videre på sin fars arv og haft et klart fokus på at skabe langsigtede, bæredygtige og unikke brands. I 2023 blev bureauet B Corporation-certificeret, hvilket viser Philips og Kontrapunkts forpligtelse til at bruge forretning som en kraft for det gode og et reelt samfundsansvar. Bureauet har desuden høstet anerkendelse gennem priser som Young Creative Circle Awards 2023, og Philip har selv påtaget sig en aktiv rolle som jurymedlem ved Creative Circle Awards 2024, hvilket vidner om hans anerkendelse inden for den kreative industri. Philips stærke lederskab har ikke blot sikret Kontrapunkt en imponerende succes, men har også etableret en benchmark for, hvordan virksomheder kan være en kraft for positiv forandring i samfundet – og denne bemærkelsesværdige præstation anerkendes på The M List 2024.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Omstilling. Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde før, teknologisk, miljømæssigt, politisk, kulturelt, og det vil sandsynligvis udvikle sig eksponentielt. At være omstillingsparat med fødderne plantet på jorden er essentielt.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

AI muliggører det at skabe mening og mønstrer i indsigt hurtigt, idegenerere, speede automatiserede opgaver op, og iscenesætte og teste ideer mere effektivt. Vi har i Kontrapunkt implementeret de fleste af de velkendte AI tools i vores arbejde, men vi ved også vi har langt vej endnu og er begejstrede for at se hvad det kan tilføre vores arbejde i fremtiden.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Ikke besvaret.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Den største udfordring i vores branche er den konstante udvikling på tværs af teknologi, klimaforandringer og sociale dynamikker, som kræver en evig tilpasningsevne for både kunder og konsulenter. Hos Kontrapunkt arbejder vi konstant på at udvide vores holistisk strategiske og kreative rådgivning. Det handler om at skabe bæredygtige og meningsfulde løsninger, der løser de nuværende udfordringer men også ruster vores kunder til fremtidens muligheder. Langsigtet værdiskabelse holder en ydmyg, forbundet og rodfæstet i en ellers omskiftelig verden.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Inden for branding er den mest undervurderede færdighed efter min mening generøsitet. Dette kan lyde overraskende, men generøsitet – evnen til at give mere værdi, opmærksomhed og omsorg end forventet – er fundamentet for ægte forbindelser mellem mennesker og dermed også brands og deres publikum. Det handler om at dele viden, omsorg og inspiration uden at forvente noget til gengæld. At berige andres liv. Med det udgangspunkt for vores rådgivning lykkes vi i Kontrapunkt både med at skabe tætte langvarige kunderelationer og tænke branding anderledes end traditionel marketing. Det bliver en strategisk tilgang, der fører til dybere engagement og mere meningsfulde relationer og oplevelser.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At skabe bæredygtig vækst på tværs af forretning, kultur og bæredygtighed. Vi har styrket vores internationale position i Japan, USA og Europa, gennemført et vellykket generationsskifte og forbedret vores top- og bundlinje for fjerde år i træk. Samtidig er vi blevet B Corp-certificeret og har opnået den højeste medarbejdertilfredshed nogensinde.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Apples ‘2030 carbon neutral’ pledge og kampagne. Fordi det er Apple og fordi det sender et signal til hele verdenen om hvor vi skal henad – også selvom kampagnen kan diskuteres som værende green-washing.