Erfaring

år 2000 indledte Stefan sin erhvervskarriere som Key Account Manager hos Mousehouse. Efter tre år skiftede han til rollen som eBusiness Consultant hos BRFkredit. Derfra gik turen til Danske Bank, hvor han avancerede til Head of Online & Mobile Channels, inden han tog springet til stillingen som Head of eCommerce hos Brdr. A&O Johansen. I november 2023 indtog Stefan sin nuværende rolle som CTO & Executive Board Member hos samme virksomhed.

Motivation

Stefan Funch Jensen indtager fortjent en plads på The M List takket være hans bemærkelsesværdige evne til at være en afbalanceret og sympatisk leder, der formår at bryde igennem støj og kompleksitet og skabe stærke resultater. I november 2023 påtog han sig en ny titel som CTO hos Brødrene A&O Johansen, hvor han har ansvaret for at lede IT, Digitalization, eCommerce, Marketing og Transformation – og han fortsætter desuden som Executive Board Member og forbliver en integreret del af direktionen. Virksomheden fortsætter sin vækst, og hans lederskab er afgørende for at styre den omfattende transformationsindsats og opretholde virksomhedens positive udvikling. Stefan indtager en plads på The M List for sin enestående evne til at levere imponerende resultater og samtidig demonstrere en ledelsesstil præget af ro og effektivitet, der reelt sætter standarden for branchen.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

AI er uden tvivl vor tids vigtigste teknologi, med et potentiale til at transformere alle funktioner i alle brancher på alle mulige måder. Øget innovation, øget kvalitet, øget kompetence, øget effektivitet, øget service, øget salg, øget kundetilfredshed, øget sikkerhed… Så er du eller din virksomhed ikke i gang, så er det i dag, du/I starter :o)

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Vi er trygge ved AI´s evne til personalisere kundeoplevelser, men tester og optimerer på mange andre områder. Nogle gange giver AI en bedre effekt og andre gange ikke (endnu). Men AI´s potentiale tænkes ind i rigtige mange sammenhænge.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

AI indeholder både det største potentiale og den største udfordring. Ikke kun ift. ophavsret og fake news, men også ift. diskrimination, etik, sikkerhed m.m.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

”Med teknologi skal teknologi bekæmpes”.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Det er en kliché men fortsat validt: At lytte og forstå kunders behov.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At blive forfremmet til Chief Transformation Officer, med ansvar for Marketing, Digital handel, IT og Transformation – samt fortsat medlem af Direktionen.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Danske Bank: “Gør det du er bedst til, det gør vi”.