Erfaring

Allans karriere tog for alvor fart, da han etablerede Letsauto.com, en portal for helt nye biler, hvor han fungerede som CEO og stifter. I 2019 skiftede han til Atea Danmark, først som e-commerce & Digital Business Development Manager og senere som e-commerce Manager. I dag bestrider han rollen som direktør for e-commerce & Customer Platforms i virksomheden.

Motivation

Som direktør for e-commerce & Customer Platforms hos Atea Danmark, Nordens største IT-ydelses- og IT-rådgivningsvirksomhed, har Allan Bo Christiansen positioneret sig som en frontløber inden for digital transformation. Han har med stor succes implementeret AI-drevne løsninger på tværs af Ateas marketing, hvilket har haft en markant effekt på virksomhedens vækst. Under hans ledelse har Atea opnået en fordobling af Google Ads-omsætningen og samtidig halveret omkostningerne, hvilket har resulteret i en 200% vækst i ROAS det første år efter implementeringen. Allans evne til at lede e-commerce-teams, optimere den digitale kunderejse og drive væksten af digitalt salg gør ham til en nøglefigur i Ateas fortsatte succes og en fortjent repræsentant på The M List 2025 

Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
AI og implementeringen af actionable AI er top of mind hos langt de fleste. En række virksomheder har eksperimenteret og implementeret AI på udvalgte områder, og nu er tiden kommet til at accelerere og få fuld udbytte af mulighederne – både internt og kundevendt.
 

Hvad er den største udfordring for faget?
At sikre reel kundeværdi ved nye teknologier og ikke lade sig forblænde af fun factor ved fx AI. En række virksomheder forsøger at implementere AI, men langt de færreste skaber reelt set en øget værdi for deres kunder. Netop dette bør gennemtænkes, inden man kaster sig ud i det og hopper med på bølgen.
 

Hvordan løser man denne udfordring?
Problemstillingen løses blandt andet ved at drive færre, men mere målrettede initiativer og skalere der, hvor data skaber grundlag for yderligere investeringer. 

POC’er og det at turde teste AI i mindre skala er ofte med til at understøtte og udvikle den organisatoriske modenhed samt sikre, at værdien for kunderne er i fokus.
 

Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
At turde udfordre status quo og fuldt implementere et PIM-system på 100 dage fra start til go-live i en organisation, der aldrig tidligere har arbejdet med PIM. 

At lykkes med samarbejdet på tværs af så mange organisationer og den change management, det har krævet på alle niveauer af virksomheden, må klart være en af de største successer det seneste år.
 

Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Kunstig intelligens vil i 2025 blive en mere naturlig del af dag-til-dag-arbejdet, hvad enten det er i mails, præsentationer eller lignende. At have en co-pilot ved sin side 24/7, der over tid kender ens arbejdsmønstre bedre end en selv, er et stærkt redskab til øget produktivitet og effektivisering. 

Derudover vil kunstig intelligens blive en langt større del af vores conversational commerce med fokus på en bedre kundeoplevelse og intern effektivisering.
 

Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Jeg ser den som essentiel, når kunder og brugere skal navigere i en verden, hvor store politiske bevægelser skaber en ny agenda, og hvor vi på sikkerhedsområdet ser en stigende efterspørgsel efter rådgivning og vejledning. 

Hvad enten det handler om kundernes egne løsninger eller om, hvordan vi håndterer og løfter sikkerhed som et overordnet emne i kombination med AI, stilles der nye og større krav til vores ageren, etik og samfundsansvar. 

 

Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
AI vil uden tvivl vende op og ned på den klassiske marketingbranche og, hvis udnyttet rigtigt, give mulighed for at tage marketingdisciplinen til et niveau, der tidligere har været utænkeligt. 

Formår vi at gribe og integrere brugen af AI, vil vores teams blive langt mere effektive og kunne levere løsninger i en skala, der får os til at kigge tilbage og spørge os selv: “Hvordan har vi kunnet leve uden?