Erfaring

Camilla begyndte sin karriere som Community Manager hos Danmarks Radio og Plantetorvet.dk, før hun blev Social Media Strategist hos Mejlgade for Mangfoldighed. Efterfølgende blev hun Senior Digital Advisor hos Seismonaut og Head of Communication for Internet Week Denmark. I 2019 blev hun Community Programme Manager hos Airbnb. I 2020 medstiftede hun Landfolk, hvor hun i dag er Head of Brand & Marketing.

Motivation

Camilla Swartz er en innovativ marketingleder, der som medejer og Head of Brand & Marketing har været en nøglefaktor i Landfolks succes og vækst. Hun opbyggede marketingafdelingen fra bunden og lancerede initiativer som Landfolk Club, den visuelle søgemaskine Daisy og AI-drevne SEO-strategier, der markant har løftet virksomhedens digitale performance. Camilla har skabt autentiske kundeoplevelser gennem initiativer som Landfolk Award og brugergenererede kampagner, hvilket har styrket brandets unikke position. Hendes strategiske og empatiske lederskab balancerer kreativitet og effektivitet og har resulteret i en dynamisk og succesfuld marketingafdeling. Med fokus på vækst, innovation og storytelling har hun positioneret Landfolk som en unik aktør i ferieudlejningsbranchen. Hun fortjener en plads på The M List 2025.

Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
AI og automatisering revolutionerer marketing. Fra hyper personalisering og indholdsproduktion til performanceoptimering og kundeservice ser vi en eksplosion i brugen af AI-værktøjer lige nu. 

Samtidig bliver autentisk storytelling og community building vigtigere end nogensinde i en tid med informationsmæthed og faldende organisk rækkevidde. 

 

Hvad er den største udfordring for faget?
Den klassiske marketing funnel er død, og vi skal holde op med at betragte det som en lineær rejse. 

Det øger kompleksiteten og stiller høje krav til, at vi som marketeers skal mestre det helt rigtige kombination af det langsigtede arbejde med brand og de kortsigtede, personaliserede salgsaktiveringer for lige præcis deres virksomhed og kunder. 

 

Hvordan løser man denne udfordring?
Ved at arbejde integreret og tænke holistisk. I stedet for at se brand og performance som adskilte discipliner skal de understøtte hinanden. 

Det kræver en veldefineret strategi, en stærk forståelse for data og et mod til at eksperimentere med både kanaler og budskaber. Marketers bør også investere i førstepartsdata og community building for at skabe dybere relationer med deres målgruppe. 

 

Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Lanceringen af Landfolk Club – vores kundeklub, der ikke bare belønner loyale gæster, men også skaber et stærkere fællesskab mellem vores værter og gæster. 

Klubben er en strategisk satsning, der differentierer os i markedet og understøtter både brandopbygning og kommerciel vækst. 

 

Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
AI bliver en central del af, hvordan vi optimerer vores marketingindsatser – både når det gælder datadrevet ad targeting, automatisering af processer og skalering af indholdsproduktion. 

Vi ser også AI som en vigtig brik i vores internationale ekspansion, hvor vi kan bruge det til markedsanalyser, lokalisering af content og effektivisering af vores kampagner på tværs af markeder. 

 

Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Marketing har et ansvar for at skabe reel værdi for forbrugerne – ikke kun at drive salg. 

Brands skal være transparente i deres kommunikation, eje deres egne data og sikre, at deres budskaber og handlinger afspejler en autentisk virksomhedskultur. Forbrugerne forventer, at brands tager stilling til samfundsmæssige spørgsmål, men det skal ske med integritet og ægthed for at være troværdigt.
 

Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
Originalitet og menneskelighed vil definere fremtidens marketing. 

Brands, der tør være unikke, fortælle stærke historier, engagere deres målgrupper på meningsfulde måder og udøve kundeservice i verdensklasse, vil vinde. 

Samtidig vil AI og automation fortsætte med at ændre spillereglerne, men de brands, der balancerer teknologi med autenticitet, vil stå stærkest.