Erfaring
Jimmi begyndte sin karriere hos Kunde & Co som Media Assistant og Senior Media Adviser. Han fortsatte hos Creuna som Media Manager og Media Director. Efterfølgende blev han Partner & Client Service Director hos Magnetix, der senere blev til Isobar og Merkle.
Jimmi var Executive Director og Partner hos Isobar Danmark, Managing Director hos Merkle Danmark og CCO for Merkle Nordeuropa. I 2023 grundlagde han The Garden som Managing Partner.
Motivation
Jimmi Eriksen fortjener en plads på The M List 2025, da han har spillet en afgørende rolle i etableringen og væksten af The Garden, et digitalt bureau, der efter kort levetid allerede har sat et markant aftryk på branchen.
Som Managing Partner og Founder har Jimmi været drivkraften bag virksomhedens succes og har skabt et miljø, hvor erfaring, kreativitet og teknologi går hånd i hånd. Hans evne til at udvikle innovative og strategiske løsninger har ikke kun positioneret The Garden som en af branchens ledende digitale aktører, men også som et af Danmarks mest anerkendte bureauer med stor kundetilfredshed.
Gennem sit arbejde med digitale transformationer for markante kunder på tværs af brancher har Jimmi bevist sin evne til at skabe varig værdi og drive udvikling. Han er en værdig kandidat til The M List, da hans arbejde er med til at forme, hvordan fremtidens digitale bureau skal se ud.
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
De fleste peger nok på AI. Jeg mener, at det fortsat er det gode samarbejde.
Hvad er den største udfordring for faget?
Det er tydeligt, at der sker store forandringer i branchen i øjeblikket. Virksomhedssiden er blevet markant dygtigere hen over de seneste fem år, hvilket stiller meget større krav til bureauerne.
Hvordan løser man denne udfordring?
Fra bureausiden kan det i min optik kun løses ved ægte samarbejde.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Det har nok været, at The Garden blev kåret til det bureau med de mest tilfredse kunder inden for den digitale branche af MyResearch.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Jeg vil fortsætte med at bygge rigtige use cases. Eksempelvis har vi sammen med ESB bygget et personality match, der skal hjælpe kommende forældre med at vælge den rigtige donor. Det er bygget med hjælp af AI.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Det bør jo fylde en del. Det afhænger nok af, hvordan den globale økonomi udvikler sig. Jo bedre den globale økonomi, desto mere kommer det til at fylde.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
Talent, dygtighed og flid (set fra bureausiden).