Erfaring
Katrine startede sin karriere som Partner hos Kaunsel Kommunikation i 2000.
Siden 2002 har hun haft en række ledende roller hos Novo Nordisk inden for kommunikation, senest som Corporate Vice President med ansvar for global strategi, branding og mediehåndtering. I 2024 blev hun bestyrelsesmedlem i CBS Executive Fonden.
Motivation
Katrine Sperling fortjener en plads på The M List for sin stærke indsats som Corporate Vice President og leder af Global Communication hos Novo Nordisk.
Med sin faglighed og mere end 23 års erfaring har hun været med til at sætte nye standarder for strategisk kommunikation i en global kontekst. Under hendes ledelse har hendes globale kommunikationsafdeling på +65 medarbejdere udviklet sig til en fremtidsorienteret og impact-drevet enhed, hvor strategisk kommunikation, branding og ledelseskommunikation går hånd i hånd.
Med sit kommende karrierespring viser Katrine endnu engang sin evne til at udfordre sig selv og tænke nyt. Hendes engagement i CBS Executive Fonden understreger hendes passion for livslang læring og evnen til at bringe omverdenens perspektiver ind i erhvervslivet.
Katrine har sat et enormt aftryk på Novo Nordisk og kommunikationsbranchen – og fortjener derfor en plads på årets The M List.
Hvad er den største udfordring for faget?
AI, fordi kunstig intelligens fundamentalt ændrer måden, vi kommer til at arbejde på.
Men der er store omdømmemæssige spørgsmål, der kræver stærk styring.
Hvad er den største udfordring for faget?
Troværdighed i en tid med misinformation koblet med omverdenens øgede krav om fairness og gennemsigtighed.
Hvordan løser man denne udfordring?
Åbenhed om de dilemmaer, man står overfor som virksomhed.
Gennemsigtighed, konsistens og autenticitet er afgørende.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
At få skabt en helt ny Corporate Brand-platform for Novo Nordisk.
Kæmpe arbejde i en kæmpe, global virksomhed – hvad er maggiterningen, som er tro overfor, hvem vi er, og hvad vi står for, og som har potentialet til at positionere os med en distinkt profil?
Samtidig skal den fungere i hele verden på tværs af geografiske og kulturelle forskelle. Stor udfordring, som vi er ved at lancere internt nu og eksternt fra sommer.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Yderligere effektivisering af content-produktion og fokus på, hvordan vi på en klog måde kan bruge AI i forbindelse med medie- og issues-arbejde.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Fra salg til samfundsengagement, som jeg tror bliver afgørende i forhold til virksomhedens license to operate.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
AI, samfundsansvar og co-creation.
Jeg tror, at dem, der kan co-create med kunder og stakeholders, vil stå stærkere.