Erfaring
Lasses rejse startede som program manager hos InterStudies. Derefter var han media adviser hos Kunde & Co fra 2008 til 2011. I 2011 blev han group account director, media hos Kunde & Co, en rolle han havde frem til 2016.
Efterfølgende var Lasse country director for Vacansoleil Danmark. I 2018 blev han marketingdirektør/CMO hos Bygma Group A/S, en stilling han stadig besidder i dag. Lasse er desuden partner hos thewaytobike.dk/TWTB.
Motivation
Lasse Weien Svendsen har som marketingdirektør/CMO hos Bygma Group vist en stærk evne til at kombinere strategisk marketingtænkning og ledelse med resultatskabende taktiske tiltag i Bygma Groups byggemarkeder. Han har været ansvarlig for at udvikle og implementere markedsføringsstrategier, der både har styrket virksomhedens position på markedet og fremmet bæredygtighed samt digital transformation.
Lasse har spillet en central rolle i store sponsorater som samarbejdet med det danske herrelandshold i håndbold og Tour de France, hvilket har øget Bygmas synlighed og knyttet brandet til internationale sportsbegivenheder. Hans evne til at navigere blandt flere interessenter og optimere samarbejder har været medafgørende for at realisere Bygmas ambitiøse mål.
Lasses stærke engagement i bæredygtighed og digitale løsninger gør ham til en leder, der fortjener anerkendelse på årets The M List.
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
Den vigtigste tendens er fortsat AI – men frem for at få skrevet tekster og lavet billeder handler det om at bruge AI, så det bidrager til forretningen, optimerer ressourcer og fjerner manuelle processer. Vi ser nu virksomheder “ansætte” AI-kollegaer, som agerer vidensbank og sparringspartnere, der nemt kan skabe overblik og sammenhæng på tværs af organisationen.
Hvad er den største udfordring for faget?
Den største udfordring er fortsat at påvise, hvordan marketing bidrager og forstår forretningen. Vi må aldrig bare lave marketing for marketingafdelingens skyld. Vi skal hele tiden lytte til organisationen, forstå ledelsen, så vi kan oversætte behov og understøtte den strategiske retning.
Hvordan løser man denne udfordring?
Ved at forstå forretningen og være i stand til at oversætte den strategiske retning til konkrete behov og koncepter. Ved at bruge tid på at være nysgerrig og lyttende flere steder i organisationen, så man får et helhedsbillede.
Samtidig skal man involvere sig i forskellige projekter, der måske ligger uden for ens kernekompetence. Derudover skal vi kunne oversætte trends samt kundernes behov og adfærd, så det bliver konkret for virksomheden at agere på.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Den vigtigste succes har været arbejdet med bæredygtighed på tværs af organisationen, hvor vi har fokuseret på at gøre det konkret og håndgribeligt, så det skaber værdi for vores kunder. Vi har opgraderet vores dokumentationsplatform ProffDok og lanceret en serie af take-back-ordninger. Det har været et stærkt samarbejde mellem IT, bæredygtighed, online, salg og marketing, som har vist, hvad vi kan som organisation, og ikke mindst skabt anerkendelse i branchen.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Vi vil integrere AI-løsninger i vores services mod kunderne, se nærmere på AI-kollegaer samt bruge det til at fjerne manuelle processer.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Vi får et endnu større ansvar i marketing i forhold til at sikre, at vi tegner inden for stregerne – og især i kommunikation og markedsføring sørger for at overholde de skrevne og uskrevne regler.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
AI vil højst sandsynligt stadig være en del af udviklingen.Kunsten bliver at kunne fornye sig og stadig tænke kreativt. Jeg tror, at flere virksomheder vil tage kompetencerne in-house, både for at sikre kort tid til markedet og for at holde omkostningerne nede. Værdsætte trends, samt kundernes behov og adfærd, så det bliver konkret for virksomheden at agere på.
Vi får et endnu større ansvar i marketing ift. sikre at vi tegner inden for stregerne og især i kommunikation og markedsføring, sikre at overholder de skrevne og uskrevne regler.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
AI vil højst sandsynligt stadig være en del af udviklingen. Kunsten bliver at kunne fornye og stadig kunne tænke kreativt. Jeg tror at flere virksomheder vil tage kompetencerne inhouse, både for at sikre kort tid til markedet og for at holde omkostningerne nede.