Erfaring
Lena startede sin karriere hos Bang & Olufsen i 1990, før hun i 2001 fortsatte som project manager hos Euro RSCG. I 2002 blev hun en del af LEGO Group, hvor hun i løbet af 21 år har haft ledende roller som director, vice president og senior vice president inden for marketing, produktudvikling og strategi.
Motivation
Lena Dixen fortjener en plads på The M List for sin markante indflydelse på både LEGO-koncernen og reelt også den globale legetøjsindustri.
Som Senior Vice President for Product Group Core Businesses har hun ikke alene haft globalt P&L-ansvar for flere af LEGO’s kerneforretninger, men også spillet en central rolle i at forme virksomhedens nuværende produkt-, brand- og markedsføringsstrategi.
Med en stærk tro på mennesker og sammensætningen af de rette kompetencer har hun drevet strategiske ambitioner, der både styrker forretningen og udvider LEGO’s aktive forbrugerbase. Hun har engageret sig i vigtige agendaer som diversitet og inklusion, hvilket cementerer hendes rolle som en af de mest betydningsfulde danske ledere på dette niveau i LEGO. Hendes indflydelse, resultater og ledelsesstil gør hende igen til en yderst fortjent kandidat til The M List 2025.
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
Content marketing og distribution.
Hvad er den største udfordring for faget?
Marketing effectiveness.
Hvordan løser man denne udfordring?
Marketing mix modelling, data og frekvens. Kompetencer.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Vedvarende, langsigtede investeringer i brandet og tættere integration af brand og portefølje.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Startende med mange små hverdagsopgaver. Eksperimentere med konceptudvikling. Fastsætte konkurrenceparametre og begynde at arbejde med det strategisk.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Agendaen og dermed ansvaret udvider sig. Det er ikke muligt at adskille kommercielle og etiske agendaer. Brandet sætter agendaen og bør være rettesnor for, hvordan vi taler og opfører os. Rollemodelbevidsthed.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
Content marketing, inkl. UGC. Stay in culture. Hyper-personalization. Creator community. AI. Social/live commerce.