Erfaring

Mads startede sin karriere i 1999 som consultant hos Icon Medialab. Siden da har han haft en markant rejse inden for digital forretningsudvikling og strategisk design. Han har blandt andet været partner i Strategic Design Group A/S og executive partner i THINK – Digital Product Agency. I dag er Mads Co-CEO og Global Managing Partner i Manyone. 

Motivation

Mads Gustafsen fortjener en plads på The M List for sin markante indflydelse på design- og rådgivningsindustrien i Danmark. Som Co-CEO og Global Managing Partner hos Manyone har han været en central drivkraft bag virksomhedens vækststrategi og udviklingen af designforretninger på tværs af fire kontinenter. Mads er en kommercielt stærk leder med et skarpt fokus på vækst. Han har vist en enestående evne til at skabe synergi mellem Manyones mange kontorer og kulturer på tværs af landegrænser. Hans strategiske og kreative tilgang har været afgørende for virksomhedens succes. Derudover har han bevist sit talent for at opbygge og skalere virksomheder – blandt andet gennem etableringen af THINK Digital og det efterfølgende salg til Manyone. Mads kombinerer visionær tænkning med solid eksekvering, hvilket gør ham til en oplagt profil til The M List 2025.

Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu? 

AI

Hvad er den største udfordring for faget? 

AI

Hvordan løser man denne udfordring? 

Gennemgribende forandring i måden, vi arbejder på. 

Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år? 

At fortsætte væksten i Manyone ved at fokusere på udvikling af nye arbejdsmetoder, nye services og nye markeder. 

Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde? 

AI er en integreret del af alle projekter samt alle andre processer hos Manyone. Det skal fortsætte på samme måde som i 2024. 

Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder? 

Marketingfunktionens rolle har ikke ændret sig. Der er et ansvar for at gøre tingene rigtigt, som de bedste marketeers altid har formået at levere på. 

Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år? Endnu flere muligheder for 1-1 kommunikation. Antallet af kanaler vil øges, og støjen vil blive mere dominerende. Targeting, personalisering og mening kommer til at fylde endnu mere.