Erfaring

Rasmus’ karriere begyndte som Visualizer/Illustrator i 1996. I 2001 blev han Art Director hos J. Walter Thompson og fortsatte som Art Director hos Halbye Kaag JWT frem til 2006. Derefter var han Creative Director hos Euro RSCG Copenhagen og Creative Strategy Director hos Havas Worldwide. I 2017 startede han som freelancekonsulent og blev Creative Director hos Nørgård Mikkelsen i 2018. Siden 2023 har han været Creative Director & Partner. 

Motivation

Rasmus Nybo Andersen kombinerer kreativt og strategisk talent som få andre, hvilket gør ham til en stærk profil inden for branding og kommunikation. Som Creative Director og Partner hos Nørgård Mikkelsen har han i mere end seks år været ansvarlig for kreative strategier og ledelse af teams på tværs af både danske og internationale brands. 

Med sin omfattende erfaring og dybdegående indsigt i både kreativ- og brandudvikling har han skabt resultater for nogle af landets mest interessante brands som Carlsberg, Tuborg, 1664 samt Landbrug & Fødevarer. Dette vidner om hans evne til at skabe stærke og relevante brandpositioneringer. Hans dygtighed til at styre og udvikle både den kreative proces og de forretningsstrategiske mål gør ham til en markant profil i branchen, der i høj grad fortjener dagens lys. 

Rasmus’ evne til at motivere teams og udvikle kampagner, der skaber langvarig værdi, gør ham til en markant profil i branchen – en oplagt kandidat til The M List 2025.
 
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?  

Marketing bliver i stigende grad anset som virksomhedens vigtigste vækstmotor på C-level. Dels fordi vi i faget bliver bedre til at skabe sammenhæng mellem forretningsambitioner og konkret realiserede marketing-KPI’er – men i særdeleshed fordi vi er i stand til at tilvejebringe den viden og indsigt, der skal til for at træffe strategiske beslutninger.

Hvad er den største udfordring for faget? 

Short-termism. Vækst i basesalget uden for kampagner skabes primært gennem langsigtede indsatser. Evnen og viljen til at investere i et minimum 3- til 5-årigt perspektiv (frem for kun at fokusere på bundlinjen de næste 12 måneder) er derfor afgørende for at realisere det fulde potentiale.

Hvordan løser man denne udfordring? 

Rent lavpraktisk er det i høj grad CMO’ens evne til at overbevise resten af C-level om, at de langsigtede indsatser reelt er mere lønsomme og ikke bare fugle på taget. Det kræver et holistisk marketing-set-up, som er i stand til at samtænke indsatserne og dokumentere effekterne på tværs. Den nuværende mangel på effektdokumentation og solide forudsigelser er virkelig dér, hvor vi på konsulentsiden kan bidrage til at klæde CMO’en på. 

Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?

At være en del af en organisation, som har formået at transformere sig fra et traditionelt løsningsorienteret reklamebureau til en strategisk og forretningsudviklende rådgiver, der hjælper kunden med at realisere det fulde potentiale. 

Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde? 

Udover alle de banale steder, hvor procesværktøjer som Copilot m.m. gør hverdagen nemmere og hurtigere, ser jeg især det største AI-win i 2025 inden for destillering af data frem mod aktiverbare indsigter. Vi har nu mulighed for at samkøre data på meget forskellige og abstrakte planer, som før i højere grad blev overladt til mavefornemmelse og synsning. 

Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder? 

Hånden på hjertet, så har marketingverdenen altid haltet et skridt efter folkestemningen og kun i meget begrænset omfang spillet en proaktiv rolle i forhold til etiske spørgsmål. Nu står vi i en situation, hvor den stigende sammenblanding af medieindkøb og politik tvinger både virksomheder og bureauer til at tage aktivt stilling. Det bliver spændende at se, om vi denne gang har både modet og sammenholdet til at sige fra.

Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år? 

Der er forandringer i gang på så mange planer, at jeg helst vil lyse på den overordnede tendens, som vil ændre hele den måde, vi tænker et marketing-set-up på: Continuous transformation. 

Mange virksomheder og bureauer kæmper i dag med flere sideløbende transformationer, og nye kommer til, før andre er gennemført. Det skal man som organisation kunne leve i – hvilket betyder, at de fysiske medarbejdere i højere grad skal fokusere på forandringen og udviklingen, mens automatiseringen af rutineprocesser i stigende grad vil varetage kerneforretningen.