Erfaring
Steffen indledte sin karriere som Product Marketing Manager og Advertising Project Manager hos Nordisk Film. I 2008 skiftede han til Microsoft, hvor han trådte ind i rollen som Marketing Manager. Derefter blev han CMO og Executive Director hos Tryg, inden han fortsatte sin rejse med stillinger hos Advice, Danske Spil og KOMPAN. Senere blev han CMO hos Telmore, og i 2022 tiltrådte han som SVP og CMO, Head of Marketing & Online hos YouSee.
Motivation
Med omfattende erfaring inden for marketing og ecommerce og digital transformation har Steffen Lundgren Kristensen spillet en central rolle i YouSees vækst som CMO i en periode med markante forandringer. Hans arbejde med en ny brand- og marketingstrategi har resulteret i en repositionering af YouSee, hvilket har løftet brand performance til et all-time high og forbedret bNPS markant på blot to år. Steffens fokus på digital transformation, herunder lanceringen af YouSee Audio og innovative marketing automation-programmer, har positioneret virksomheden som digital frontløber. Han har også styrket kommunikationskanaler og øget medarbejdertilfredsheden, hvilket har været afgørende for virksomhedens succes i en tid præget af digitalisering og innovation. Med en høj og sjælden kombination af marketingfaglighed kombineret med en stærk, resultatorienteret og empatisk lederprofil er Steffen klar The M List profil anno 2025.
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
Den måske vigtigste tendens er stadig personalisering. Forbrugerne forventer skræddersyede oplevelser, der matcher deres behov og præferencer. Dette kræver, at vi anvender dataanalyser og avanceret teknologi til at forstå vores målgrupper bedre og skabe målrettede kampagner og brugeroplevelser. Derudover er der et stigende fokus på autenticitet og bæredygtighed, hvor forbrugerne søger brands, der viser ægte engagement i sociale og miljømæssige spørgsmål.
Hvad er den største udfordring for faget?
Den største udfordring er håndteringen af data- og privatlivsreguleringer, som begrænser adgangen til forbrugerdata. Sammenholdt med de stigende forventninger til personalisering kræver det, at vi skal finde innovative måder at forstå og engagere vores målgrupper på uden at krænke privatlivet. Denne balance mellem effektiv målretning og overholdelse af reglerne er kompleks og kræver nøje planlægning og strategisk tilgang til orkestrering af kampagner og øvrige tiltag, der har betydning for vores kunders oplevelse af vores brand.
Hvordan løser man denne udfordring?
For at løse udfordringen med data- og privatlivsreguleringer bør vi som marketingfolk fokusere på samtykke og gennemsigtighed i dataindsamling samt prioritere first-party data. Anonymisering af data kan beskytte privatlivet, mens AI og machine learning bruges til at optimere indhold og personalisering. Endelig er det vigtigt at skabe værdi for forbrugerne, så de motiveres til at dele deres data.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Vellykket eksekvering af ambitiøs plan for at styrke både vores brand position og kommercielle performance, hvor teamet har leveret en superstærk indsats. Vi leverer fortsat signifikant forbedring af brand performance i prioriterede markedssegmenter, som vi tidligere har haft svært ved at tiltrække og evner i stigende grad at digitalisere vores forretning. Og det sker i øvrigt samtidig med, at vi transformerer alle dele af vores funktionsområder i YouSee Marketing, Communications & Online.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
Vi bruger kunstig intelligens til at automatisere og optimere marketingprocesser. Vi anvender AI til at analysere store mængder data for at identificere forbrugerpræferencer og adfærd, hvilket muliggør hyper-personaliserede kampagner. AI-drevne værktøjer vil også blive brugt til at forudsige trends og optimere indhold i realtid. Desuden vil chatbots og virtuelle assistenter forbedre kundeservice og engagement, hvilket skaber en mere interaktiv og tilfredsstillende kundeoplevelse.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Marketingfunktionen vil i stigende grad blive set som en central aktør i at kommunikere virksomhedens værdier og etiske forpligtelser. Dette indebærer at sikre, at alle marketingaktiviteter er ansvarlige og understøtter virksomhedens sociale og samfundsmæssige ansvar. Dette kræver tæt samarbejde mellem marketing, kommunikation, sustainability og ikke mindst virksomhedens topledelse for at sikre en ensartet og autentisk kommunikation.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
I de kommende år vil integrationen af avancerede teknologier som AI og machine learning præge marketingfaget i endnu højere grad, end vi har set hidtil. Desuden vil der være øget fokus på dataetik og privatliv, hvor forbrugere forventer mere kontrol over deres data. Bæredygtighed og socialt ansvar vil også være centrale temaer, da brands skal vise deres engagement for at opbygge tillid og loyalitet hos forbrugerne