Erfaring
Ulriks karriere tog sin begyndelse hos SAS, hvilket senere åbnede dørene til rollen som Commercial Director for fitness.dk. Efter et ophold hos Steen & Strøm fortsatte han sin rejse som Head of M&A for Nord-, Central- og Østeuropa hos dentsu international. Herefter blev han overført til dentsu Denmark, hvor han først indtog rollen som Managing Director og i dag er CEO for virksomheden.
Motivation
Ulrik Petersen er en passioneret og afholdt leder på toppen af dentsu Danmark og de underliggende bureaubrands. Som øverste CEO har han spillet en central rolle i at positionere virksomheden som et af de mest efterspurgte bureaunetværk herhjemme, når man søger ekspertise inden for digital transformation, strategi, data/analyse, medierådgivning og kreativitet.
Ulrik har også sikret imponerende resultater, herunder førstepladsen i MyImage Bureau-analysen 2025, hvor Dentsu X Danmark for første gang placerer sig øverst på podiet blandt de danske mediebureauer. Hans lederskab har desuden resulteret i flere anerkendelser på Rambukken og Danish Digital Awards, hvor flere af Dentsu X’s kreative og bæredygtige kampagner er blevet hædret.
Hans lederskab er præget af autenticitet og åbenhed, og hans evne til at skabe strategisk værdi gennem digital innovation gør ham til en markant profil i branchen. Ulrik Petersen er en fortjent kandidat til The M List 2025.
Hvad er den vigtigste tendens i faget lige nu?
Der er tre overordnede tendenser, som er essentielle for vores branche:
- Hvordan vi optimerer vores branche og gør den mere effektiv og effektfuld.
- Lederskab – de nye generationer rammer arbejdsmarkedet.
- Behovet for at skabe løsninger, som er synligt værdiskabende.
Hvad er den største udfordring for faget?
Faktisk er AI både den største mulighed og den største udfordring. Det afhænger af, hvordan det gribes an og anvendes.
Hvordan løser man denne udfordring?
Det er essentielt at have et åbent mindset, turde eksperimentere og teste samt erkende, at dette område er nyt, og at vi selv skal bygge use cases. Det handler om at balancere mellem governance og demokratisering af AI.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
Jeg er virkelig glad for at se de skridt, vi har taget mod at skabe endnu stærkere integrerede løsninger mellem CX og media.
Hvordan vil du i 2025 gøre brug af kunstig intelligens i dit arbejde?
På to dimensioner:
- Ifm. intern effektivisering.
- Ifm. de kundevendte løsninger.
Hvordan ser du marketingfunktionens rolle i en tid, hvor etik, transparens og samfundsansvar fylder?
Marketing har en stor rolle her. Dels i at kunne følge med i tendenser hos forbrugerne og i markedet, dels i at sikre compliance samt bidrage med innovation og nytænkning.
Hvilken udvikling eller tendens mener du vil definere marketingbranchen de næste 3-5 år?
Man kan vel ikke skrive andet end AI.