Erfaring

Anna Katrine indledte sin karriere som trainee og Web Consultant hos Tuen, før hun i 2013 kom til Vertica som IT Project Manager med ansvar for komplekse e-commerce- og udviklingsprojekter. I 2019 blev hun Client Director og avancerede i 2021 til Partner samt Partner & Director of AI. Der ud over er hun vicebestyrelsesleder i DI Østjylland og bestyrelsesmedlem hos Maul Biler A/S.

Motivation

Anna Katrine Strandhave fortjener en plads på The M List som en markant C-level leder og partner i Vertica, hvor hun med et stærkt kommercielt mindset, kreativ energi og høj eksekveringskraft spiller en central rolle i virksomhedens strategiske udvikling. I 2025 har hun været en tydelig drivkraft i at styrke Verticas position inden for AI og e-commerce ved konsekvent at omsætte teknologiske tendenser til konkrete, forretningsdrevne løsninger for både organisationen og kunderne. Hun har stået bag afholdelsen af AI Summit, DI’s e-commerce webinar om AI-baseret shopping samt klar markedspositionering, der resulterede i topplaceringer i MyImage-undersøgelsen 2025. Hendes rolle som juryformand for eCom Talent Award 2025 og aktive bidrag til branchen understreger hendes indflydelse og gør hende fuldt berettiget til en plads på årets The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min ”Must Win Battle” i 2026 er at positionere Vertica som et AI-first og newtech-drevet konsulenthus.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Jeg, og vi i Vertica, valgte at accelerere vores AI-satsning, da mange tøvede. Det krævede intern prioritering og mod til at investere, før ROI var tydelig. I dag er det et profitabelt forretningsben og har repositioneret os strategisk.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Det er helt sikkert opbygningen af vores AI- og newtech-område og at tage det fra satsning til profitabelt forretningsben. At gøre det sammen med et af de mest inspirerende teams har været en kæmpe fornøjelse. Den største risiko er at bruge AI til at spare tid og ikke til at ændre position. Vi arbejder målrettet med AI som strategisk løftestang for nye indtægtsstrømme og øget markedsdifferentiering.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

Den største risiko er at bruge AI til at spare tid og ikke til at ændre position. Vi arbejder målrettet med AI som strategisk løftestang for nye indtægtsstrømme og øget markedsdifferentiering.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Ikke besvaret.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

AI gennemsyrer alt, hvad vi laver, fra kode til forretning, og skaber stor værdi for os internt og hos vores kunder. AI er ikke fejlfri eller en tryllestav, men med “human in the loop” kommer vi rigtig rigtig langt.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

For mig er nysgerrighed et nøgleord. AI og den dermed enormt hurtige teknologiske udvikling vil transformere vores forretninger som vi kender dem i dag. Det kræver at vi som ledere bliver endnu mere nysgerrige og modigere end nogensinde før.