Erfaring
Cecilie indledte sin karriere hos hummel, hvor hun først var Online Assistant, siden Omnichannel Coordinator og Project Manager for Campaign Development. Herefter blev hun Campaign & Project Planner hos By Malene Birger og Digital Marketing Responsible / Expression Teamleader hos BESTSELLER. I 2018 kom hun til BOLIA som E-commerce Manager og har siden 2021 været International Marketing & E-commerce Director (CMO) hos BOLIA.
Motivation
Cecilie Pedersen fortjener en plads på The M List som en markant og international marketingprofil, der som Int. Marketing & E-commerce Director (CMO) har en central rolle i at forme og styrke BOLIA’s globale brandposition. I 2025 har hun været drivkraft bag markeringen af BOLIA’s 25-års jubilæum med BOLIA Design Awards og lanceringen af 25 Untold Stories, der bringer brandets kultur og værdier endnu tættere på kunderne. Hun har styrket samarbejdet med både leverandører og globale partnere samt sat retningen for næste kapitel i tæt samarbejde med Lindstrøm Company. Samtidig har hun fastholdt et kompromisløst fokus på bæredygtighed som integreret del af forretningen. Hendes evne til at forene kreativitet, kommerciel styrke og ansvarlig vækst gør hende fuldt fortjent til en plads på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min ”Must Win Battle” for 2026 er ikke den tungeste strategisk, men den mest afgørende for min ledelse: at være fuldt til stede. Det kræver skarpere fravalg og fokus på det, der skaber reel værdi, både for forretningen, teamet og mig selv.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
Jeg traf beslutningen om at in-source nøglekompetencer og ændre i strukturen. Det har reduceret time-to-market og givet fuldt ejerskab i teamet, som nu driver de vigtigste initiativer selv, med højere kvalitet og større gennemslagskraft.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Vi har gentænkt vores kampagne- og leadsetup i de vigtigste salgsperioder. Med skarpere målgrupper, datadrevet medieallokering og tæt kobling mellem kreativitet og performance har vi løftet den kommercielle effekt.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Den største risiko er den manglende organisatoriske tilpasning til hastigheden i AI og nye markedsvilkår. Derfor handler det om at være omstillingsparat, opbygge nye kompetencer og etablere klare rammer for ansvarlig og værdiskabende anvendelse.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing skal bevæge sig fra eksekvering til vækstledelse. Vores mandat er at prioritere efter forretningsmål, allokere investeringer der hvor de skaber størst effekt, og blive målt på værdiskabelse, ikke på aktivitetsniveau.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI har øget vores produktivitet ved at automatisere manuelle processer og styrke både kreativ udvikling og performance. Dog er vi stadig i en tidlig fase, hvor den største opgave er at omsætte potentialet til skalerbar forretningsværdi.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
AI bliver den største driver og gør tempoet til en konkurrencefaktor. Det kræver nye kompetencer, tværgående teams og en ledelsesmodel med fokus på læring/hurtig eksekvering. Tillid og autenticitet bliver centrale parametre for langsigtet værdiskabelse.