Erfaring
Chandra startede sin karriere i 1998 som Key Account Manager hos Young & Rubicam Brands. Efter et par år fortsatte han som Managing Director for Innovation hos EmergeWunderman, og senere blev han partner i Wunderman. I 2019 tog han skridtet videre som Global Chief Operating Officer hos Wunderman Thompson MAP, en stilling han i dag fortsat besidder hos VML MAP.
Motivation
Chandra Benjamin Mostov fortjener en plads på The M List som en visionær leder i den globale bureaubranche og som Global Chief Operating Officer hos VML MAP. Her har han spillet en central rolle i at positionere bureauet som en global frontløber inden for direct og integrerede customer experiences gennem personalisering, CRM, marketing automation og loyalty. Under hans ledelse har VML MAP styrket sin specialisering i datadrevne kundeoplevelser og etableret sig som et af de stærkest performende bureauer globalt på området. I 2025 har Chandra fortsat været en drivkraft bag bureauets globale vækst og udvikling af løsninger, der bringer brands tættere på deres kunder gennem teknologi og indsigt. Hans evne til at forene strategi, teknologi og kreativitet gør ham til en markant profil i branchen og berettiger ham til en plads på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Mere i morgen end i dag: bygge den agentiske leverancemodel, der kan skalere kvalitet og hastighed globalt. Jeg vælger bevidst at sige nej til alt, der ikke styrker vores kerneservices eller CRM- og medie-integrationen.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
Den vigtigste beslutning var at sætte US-vækst øverst og gå all in på Agentic AI.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Vi har styrket vores Agentic AI-kompetencer og gjort dem operationelle i leverancer, så vi kan skalere kvalitet og hastighed. Samtidig udnytter vi vores globale ressourcer langt bedre.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Den største risiko er, at AI bliver et værktøj lagt oven på gamle processer, uden reengineering, nye ways of working og run-and-operate. Vi bygger Agentic AI som operating model med governance, playbooks, drift og løbende optimering.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Stop med at lægge nyt ovenpå gamle processer, og kalde det transformation. Drop silo-kampagner og AI-piloter uden drift. Byg 1PD, nye ways of working og orkestrering på tværs af CRM og paid.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
Automatisering af rutineopgaver, indsigt og personalisering samt hurtigere leverancer via Agentic AI Labs. Ikke endnu: fuld orkestrering på tværs af CRM og paid, før data, processer og run-and-operate er på plads.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Agentic AI flytter marketing fra kampagner til orkestreret drift. Det kræver en ledelsespraksis med fokus på operating model: procesreengineering, governance og run-and-operate – og måling på outcome frem for aktivitet.