Erfaring
Claus indledte sin karriere inden for analyse og insights hos Gad’s Research & Reflexions. Han har siden haft ledende roller hos Omnicom Media Group og OMD Danmark, før han blev Managing Director hos PHD Copenhagen og Drum CPH. I dag er han Managing Director for Hearts & Science + Drum CPH under Omnicom Media Group Denmark samt bestyrelsesmedlem i Dansk Markedsføring.
Motivation
Claus Andersen fortjener en plads på The M List som et markant fyrtårn på medie- og bureausiden og en leder, der brænder tydeligt for sit fag. Som Managing Director for Hearts & Science + Drum CPH er han en stærk kommunikatør i branchen med et skarpt blik for samspillet mellem strategi, kreativitet og forretning. I 2025 har han bl.a. sat et tydeligt aftryk gennem lanceringen af Sofacompanys nye brandplatform, hvor et integreret samarbejde har styrket brandets samlede udtryk. Samtidig har han været med til at skabe markante kampagner som PostNords film om talentudvikling, der forener kultur og kommerciel relevans. Som juryforperson for Effie Awards Denmark 2025 bidrager Claus aktivt til at udvikle og kvalificere branchen. Hans faglige tyngde, tydelige stemme og vedvarende engagement gør ham berettiget til en plads på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Det er blandt andet at skabe klarhed i en stadig mere kompleks marketingverden. Det kræver, at vi fravælger taktisk spredning og fokuserer på tydelige valg, stærke positioner og kommunikation, der kan holde over tid.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
Det har været at insistere på større fokus og færre, tydeligere prioriteter – også når det betød at sige nej til gode muligheder.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Jeg har skabt meget lidt impact alene, men sammen med mine gode kollegaer har vi hjulpet med at skabe vækst for både os selv og en lang række af de annoncører, vi samarbejder med.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Det er at marketing i en verden med fokus på teknologi og optimering bliver mere effektiv, men mindre betydningsfuld. Vi skal holde fast i evnen til at skabe noget, mennesker husker, for så kan vi ændre både holdninger og handlinger.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Vi skal være bedre til at stå ved beslutninger og ikke hele tiden jagte det kortsigtede. Vækst kommer af tydelige positioner, konsistens og kommunikation, der bygger værdi over tid og samtidig styrker den kortsigtede performance.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber reel værdi ved at øge hastighed, indsigt og produktivitet i en masse processer. Men det skaber ikke det bedste indhold eller stratetisk bedste position. AI har gjort os mere effektive, men det gør os ikke nødvendigvis mere originale.Det bliver uden tvivl den teknologiske udvikling, som vil kræve at ledelser formår at tilpasse sig og ændre strukturer og processer, når nødvendigt. Volumen og tempo vil stige og det kræver klare, tydelige strategier, hvis man ikke skal fare vild.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Det bliver uden tvivl den teknologiske udvikling, som vil kræve at ledelser formår at tilpasse sig og ændre strukturer og processer, når nødvendigt. Volumen og tempo vil stige og det kræver klare, tydelige strategier, hvis man ikke skal fare vild.