Erfaring
Lars startede sin karriere i 2000 i Direktoratet for Fødevareerhverv og gik derefter ind i marketing hos Implement Consulting Group og Adform. Senere havde han lederroller i MediaCom og en længere periode hos Google i Singapore. Efterfølgende var han Global Vice President Marketing i Aleph Group, inden han i maj 2024 blev Managing Director for Publicis Groupe Denmark.
Motivation
Lars M.B. Anthonisen er en markant og resultatorienteret leder, der har styrket Publicis Groupe Denmarks position gennem dokumenteret effekt og kreativ gennemslagskraft. Med erfaring fra globale organisationer som Google, Adform, Aleph og WPP Media arbejder han i krydsfeltet mellem data, teknologi og kreativitet og omsætter strategi til målbar forretning via Power of One-modellen. I 2025 har bureauet markeret sig med priser ved Creative Circle, Danish Digital Awards, Effie Awards og Rambukken samt med “HØRT i Natten” for Børns Vilkår og Marabou‑kampagnerne. Samtidig har han sikret markante new business-sejre og styrket kulturen med en Great Place To Work-certificering. Hans evne til at forene performance, kreativitet og ledelse gør ham til en markant profil på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min “Must Win Battle” for 2026 er at mestre AI som ledelsesværktøj og bruge min tid dér, hvor jeg skaber reel forretningsimpact. Jeg vælger støj, møder og projekter uden effekt fra.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
Jeg valgte at stå fast på en ambitiøs turnaroundplan med klare prioriteringer inden for kultur, talent, struktur og performance, også når det var krævende internt. Det var afgørende for vores stærke udvikling i 2025.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Jeg opbyggede et stærkt ledelsesteam, samlede de rigtige mennesker og skabte en integreret model, der forbinder medier, kreativitet, data og teknologi. Det blev en central drivkraft bag vores +20 % vækst i 2025.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Den største risiko er overfladisk AI-brug uden reel kompetence. Jeg går personligt forrest i et hurtigt skiftende område, investerer i læring, opbygger kapacitet for innovation og arbejder på at skabe en kultur for test, læring og skalering.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing skal stoppe med at forveksle aktivitet med effekt og tage større ansvar for dokumenteret forretningsimpact.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber værdi i produktion, analyse og automatisering. Det erstatter ikke dømmekraft, relationer og kreativ kant.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Den største udvikling er, at AI bliver demokratiseret. Forskellen skabes i evnen til at orkestrere mennesker og teknologi. Det kræver, at jeg leder med endnu tydelige prioriteringer, hurtige beslutninger og konstant opkvalificering.