Erfaring
Lise begyndte sin karriere som Web Specialist hos Headline og fortsatte derefter hos SBS TV. Senere blev hun Project Coordinator hos DDB Danmark, inden hun gennem flere år havde forskellige marketingroller hos McDonald’s Danmark. Herefter blev hun Senior Marketingchef hos Irma, før hun i 2023 tiltrådte som Marketing Manager hos Royal Unibrew, hvor hun i dag arbejder.
Motivation
Lise Hørdam indtager en plads på The M List som en markant marketingprofil hos Royal Unibrew, hvor hun siden 2023 har haft en central rolle i udviklingen og styrkelsen af virksomhedens portefølje inden for læskedrikke. I løbet af 2025 har hun været med til at drive en række synlige produktlanceringer, nye kampagner og partnerskaber, der har styrket brandenes position og relevans hos forbrugerne. Samtidig har hun formået at opbygge et stærkt team, som på kort tid har skabt tydelige resultater og blandt andet er blevet nomineret til både Årets Marketinginitiativ og Årets Team hos Royal Unibrew. Med sin evne til at kombinere kreativ branding, kommerciel forståelse og stærk teamledelse er Lise med til at sætte retning for moderne FMCG-marketing i Danmark, hvilket gør hende til en naturlig kandidat til The M List. Velkommen til, Lise.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
At stå roligt og tydeligt i en verden i konstant forandring. Skabe retning og tryghed og sikre høj motivation i mit team trods usikkerhed, turde tage chancer og justere kursen ved behov, og konsekvent fravælge initiativer, der ikke skaber værdi.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At turde være ambitiøs og innovativ ved at satse på fremtidens drikkevarer, også når vi bevægede os ind på ukendt territorium, der krævede vedholdenhed, læring og tro på det langsigtede potentiale. Store ting begynder småt.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
At investere ressourcer i udviklingen af en helt ny kommunikationsplatform for Faxe Kondi i samarbejde med nyt bureau, og bygge videre på en stærk, veldokumenteret brand equity, med ambitionen om kortsigtet effekt og langsigtet værdiskabelse.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Et ensidigt fokus på effektivitet og kortsigtet performance på bekostning af autenticitet og langsigtet brandopbygning. Kommerciel marketing skal balancere begge ved at skabe målbar værdi nu og samtidig styrke brandets bæredygtige vækst.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing ér en vækstdriver. Opgaven er at gøre effekten tydeligere ved konsekvent at dokumentere sammenhængen mellem vores indsatser og udviklingen i både brand- og forretnings KPI’er, så værdien af marketing kan aflæses direkte i resultaterne.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber stor værdi i Royal Unibrew ved at analysere markedsdata og forbrugertrends, så vi kan reagere hurtigere på markedets udvikling. Virtuelle kolleger som KondiKAI og Møller fungerer samtidig som daglig sparringspartner og brand/øl-specialister.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
At navigere i et fragmenteret medielandskab, hvor især unge hurtigt scroller videre, kræver større mod og kreativitet for at bryde igennem støjen, fange målgruppens opmærksomhed og skabe reel engagement og målbar effekt.