Erfaring
Louise begyndte sin karriere som Strategisk Online Planner hos MEC. Herefter arbejdede hun som Trade Marketing Manager og Head of Nordic Marketing hos Microsoft. I 2017 blev hun Marketing Director for Microsoft Advertising Europe, og i 2018 kom hun til Adform som Global Director of Marketing. I dag er hun SVP Marketing hos Adform.
Motivation
Louise Kloster fortjener en plads på The M List som en markant leder inden for marketing og digital innovation, der har spillet en afgørende rolle i Adforms fortsatte succes og vækst. Louise har været en central figur i virksomhedens rebranding, som har styrket Adforms globale position og gjort dem til en endnu stærkere aktør på mediemarkedet. Med sin strategiske tæft og evne til at kombinere kreativitet med forretningsmål, har hun skabt synlige resultater og været med til at fremme både vækst og innovation. Louise er en tung profil med et imponerende netværk og en dokumenteret karriere, der spænder over flere ledende roller. Hendes lederskab og evne til at navigere i et hurtigt udviklende digitalt medielandskab gør hende til en oplagt kandidat på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min “Must Win Battle” i 2026 er at bygge et AI-first marketingteam. En ting er konstant: når teknologien ændrer sig, skal organisationen gøre det samme. Jeg bruger selv AI hver dag, for man kan ikke lede en transformation man ikke selv forstår.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At sætte en langsigtet retning for marketingorganisationen og opbygge de kompetencer, der bliver afgørende i en AI-drevet økonomi.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
At fortsætte opbygningen af et globalt brand i en branche domineret af nogle af verdens største techplatforme. Det kræver en klar strategi, stærk positionering og tæt kobling mellem marketing, produkt og forretning.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
At AI ændrer kompetencekravene hurtigere, end organisationerne følger med. Det gælder om at lære hurtigt og ikke vente. De teams, der arbejder med teknologien i praksis, udvikler også hurtigere de kompetencer, der bliver afgørende fremover.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
At måle succes på aktivitet. Mere content skaber ikke nødvendigvis mere vækst. Marketing skal måles på markedsposition og forretningsimpact.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber stor værdi i analyse, research og accelereret ideudvikling. Men strategi, dømmekraft og markedsforståelse er stadig et ledelsesansvar.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
AI vil ændre marketing langt mere strukturelt, end mange forventer. Det ændrer både hvordan arbejdet organiseres, og hvilke kompetencer der skaber værdi. De teams, der mestrer teknologi, data og strategisk dømmekraft, vil få et markant forspring.