Erfaring

Malthe startede som Junior Consultant hos pingpong og askmebluu, før han co-stiftede Today is Great i 2014 og grundlagde EcoProtein. I 2016 kom han til Nodes, hvor han avancerede fra Marketing Manager til Senior Vice President Marketing. I 2021 blev han CMO hos Monstarlab, og i 2022 tog han rollen som CMO hos Trifork.

Motivation

Malthe Kringelbach Iversen markerer sig som en visionær CMO med en stærk baggrund i marketing og salg. Siden 2007 har han arbejdet med at forene teknologiske innovationer og marketingmetoder, både som konsulent og leder. I 2025 har han sat sit tydelige aftryk som CMO hos Trifork, hvor han har været med til at bringe Vision AI fra eksperimentelle projekter til konkrete, målbare resultater i industrien. Hans arbejde har ikke kun været med til at accelerere adoptionen af AI-teknologier i produktion, men har også været med til at forme de strategier, som fremtidens teknologiske løsninger bygger på. Malthe er kendt for sin evne til at kombinere avanceret teknologi med marketingstrategi og for sin uophørlige drivkraft til at skabe værdi gennem innovation. Han fortjener derfor sin plads på årets The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

Min personlige “Must Win Battle” i 2026 er at udvikle AI-agenter bygget på vores marketing-playbooks, så alle mine kolleger, på tværs af markeder og erfaringsniveau, kan arbejde nemmere, hurtigere og med endnu stærkere resultater.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Jeg insisterede på fælles målgruppeindsigt og tættere samarbejde mellem salg og marketing før strategi og planer, og på vedholdenhed, selv når tempoet faldt. Det havde reel intern effekt og det står jeg stadig på mål for.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Jeg har været med til at etablere Customer Succes teams på tværs af units, der sammen med marketing driver New Biz og More Biz. Det har brudt siloer ned og skabt mere fælles ejerskab for kommercielle resultater.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

Den største risiko er at tro, at AI kan vente. Den kommer buldrende, og marketing har en forpligtelse til at følge med. Jeg adresserer det ved at eksperimentere systematisk, opbygge AI-kompetencer og gøre det til en del af hverdagen.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Stop med at behandle AI som et sideprojekt eller en gimmick. Hvis AI ikke ændrer hverdagen, bliver marketing overhalet af dem, der tager det seriøst.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

Helt klart i procesoptimering i hverdagen. Vi har stadig til gode at se at AI-agenter i CRM og andre systemer reelt begynder at kaste resultater af sig.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

AI vil få størst betydning for marketing de næste 3–5 år. Det kræver, at jeg leder mere eksperimenterende: giver plads til test, hurtige læringsloops og tør ændre processer og kompetencer løbende. Trial and error.