Erfaring
Mette indledte sin karriere hos Kvik A/S og fortsatte siden i bureauverdenen hos 727 Communication, Envision og Scanad Udviklingsbureau. I 2010 blev hun marketingchef i Kop & Kande og har efterfølgende haft ledende marketingroller hos Expedit og SILVAN. I 2020 startede hun som Marketing Manager i Garant under Inbogulve amba, og i dag besidder hun titlen CMO.
Motivation
Mette Ekmann indtager en markant rolle på The M List som en stærk og menneskelig CMO, der har formået at løfte marketingdisciplinen i en frivillig kæde og skabe synlig forandring i detailleddet. Som CMO i Garant har hun været med til at styrke kædens position, modernisere brandet og sikre en kundeoplevelse, der mærkes helt ude i butikkerne, hvor god service og en helstøbt oplevelse er blevet et tydeligt kendetegn. I 2025 har hun fortsat arbejdet målrettet med at udvikle Garant som kæde, samtidig med at hun har bidraget aktivt til branchens samtale, bl.a. gennem Karriereklubben, hvor hun deler refleksioner om ledelse, arbejdsliv og svære dilemmaer. Hendes kombination af kommerciel gennemslagskraft, nærværende lederskab og evne til at skabe reel forskel i en kompleks frivilligstruktur giver hende en plads på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
At bidrage til de vækstmå, vi har i kæden og kædens e-com-forretning. Det gælder forsat styrkelse af brandpositionering og styrkelse af brugerrejsen via AI, personalisering og content creation. Det, der ikke skaber værdi i den proces, fravælges.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At vi skal udvikle konstant og sikre effektivitet og relevans, men med modenhed, så sunde processer sikres. Desuden have respekt for brugerrejsen og de reelle kundeindsigter, som ikke altid er rationelle, så teknologi og kreativitet skal følges ad.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
At få sammensat det rigtige hold af dygtige kolleger og samarbejdspartnere. At se, at vi har udviklet vores brandperformance, kampagner, content, influencer-indsatser samt e-com-forretning og været en del af kædens flotte udvikling.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
At man ikke holder fast i det lange sigte og underinvesterer i ens brandpositionen i jagten på effektivitet og kortsigtet performance. Men at vi konstant investerer i vores brandposition, og samtidig optimerer på den korte bane.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Stoppe med at se marketing som selvstændig enhed, der primært handler om teknologi og AI, men til gengæld som en væsentlig del af forretningen, der forstår brandet, markedet og kunderne og forstår, hvornår der kan skabes reel værdi i dette samspil.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
Til at berige data og content samt optimering af arbejdet i marketing, e-commerce og kundeservice. Det halter på billedsiden og på kompleks tekstproduktion, hvor der skal et fagligt højere niveau på fx ved dokumentkrav.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
AI-teknologi fortsat. Der understøtter personalisering, relevans, tilgængelighed og effektivitet. Men mere kvalitet og modenhed. Det kræver, at vi er åbne, nysgerrige og kritiske, og at vi tester, begår fejl, justerer ind og hele tiden bliver dygtigere.