Erfaring
Michael indledte sin karriere hos Guava/NetBooster. Herefter stiftede han virksomheden Adromi, inden han fortsatte hos MEC og siden Salling Group. Senere fulgte roller hos Lidl, Bravo Tours og Arla Foods. I 2021 blev han Head of Digital Marketing hos NORMAL, og siden sommeren 2025 har han været Director, Digital & Loyalty i virksomheden.
Motivation
Michael Hegelund Ingemann Thomsen er en ny markant profil inden for digital retail, loyalitetsstrategi og kundeoplevelser og fortjener en plads på The M List. Som Director, Digital & Loyalty hos NORMAL arbejder han i krydsfeltet mellem marketing, digital strategi og customer engagement med fokus på enkle og relevante kundeoplevelser på tværs af kanaler. I 2025 tog han næste skridt i sin karriere med forfremmelsen fra Head of Digital Marketing til Director og har siden styrket arbejdet med digital udvikling og loyalitetsinitiativer i en af Danmarks mest markante retailkæder. Med sin evne til at kombinere kommerciel forståelse, digital innovation og stærke kundeoplevelser bidrager han til at udvikle moderne retailmarketing og styrke relationen mellem brand og kunder og dermed at finde på årets The M List 2026.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min “Must Win Battle” i 2026 er at skalere NORMAL på tværs af markeder, butikker og kolleger uden at give afkald på vores kultur og helt unikke DNA og brand. For at vinde den vælger jeg prestigeprojekter fra, som ikke gavner forretningen.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At tænke skalering i alt uden at lave en one size fits all. Hvis noget virker i én butik, så vurderer vi, om det virker i alle butikker i landet og i de andre lande. Vi er en volumenforretning, og derfor skal markedsføringen også flytte kunder.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Min stærkeste impact det seneste år har været at forme et team, der lever NORMALs brand og DNA. Vi har et team, der på tværs af markeder kan eksekvere lynhurtigt, effektivt og kreativt. Det giver mærkbare kommercielle resultater og styrker brandet.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Den største risiko er at stille sig tilfreds og spille defensivt. Vi arbejder konstant med at differentiere os i markedet og tager gerne chancer og fejler. Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan blive bedre i vores mange kontaktpunkter med kunderne.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing skal stoppe med at lave marketing til andre juryer end kunden. Når vi har kunden for øje og understøtter butikkerne på alle (u)tænkelige måder, så får vi kunder i butikken, der kommer igen og som bliver ambassadører for brandet.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI hjælper med effektivisering af en lang række opgaver og er også en ekstra kreativ kollega, der belyser ting fra nye vinkler. Vi har en finuerlighed og finesse i vores brand, DNA og fantastiske kolleger, som AI endnu ikke kan løfte på det niveau.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Evnen til at gribe de muligheder, der kommer, vil altid være afgørende. Lige nu fylder AI for mange. For os i ledelsen handler det om at skabe en kultur, der er forandringsparat og nysgerrig og som tør tage chancer og kaste sig over det uprøvede.