Erfaring
Nicolaj indledte sin karriere som konsulent hos Det Konservative Folkeparti, hvorefter han blev partner i Holm Kommunikation A/S. I 2003 grundlagde han Radius, hvor han i næsten 18 år var Senior Partner og bestyrelsesformand. Siden 2021 har han været CEO & Founder for Radius.
Motivation
Nicolaj Taudorf Andersen fortjener en plads på The M List som CEO & Founder af Radius CPH, et af Danmarks mest markante og synlige kommunikationsbureauer. Gennem mere end to årtier har han rådgivet topledere i kriser, transformationer og politisk komplekse situationer med et klart princip om, at kommunikation skal skabe reel forandring. I 2025 har Radius ud over stærke kommercielle resultater bl.a. bistået Advokatsamfundet med Retssikkerhedsanalyse 2025, der sætter fokus på tillid, overvågning og retssikkerhed, samt gennemført Rådgiverakademi for unge talenter med fokus på krisehåndtering og public affairs. Hans vedvarende arbejde med ledelsesrådgivning, issues management og samfundsdagsordener gør ham til en naturlig kandidat på årets The M List.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Tilvalg: Levering på skarp 2026- forretningsplan funderet i profitabel vækst i et usikkert marked. Fravalg: Eksperimenter og udvikling af nye ”produkter”/ydelser.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
Fasthold den profitable kerne i virksomhedens forretning, selvom andre ”ting” også kan være sjove og relevante.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Gennemført skarp eksekvering på, hvem vi skal være som virksomhed, og hvem vi er det for. Og skabt et meget stærkt udgangspunkt her.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Fejllæsning af geopolitiske ændringer i kommunikation og marketing er en betydeligt risiko – denne rådgivning er trukket helt ind i kernen af vores ydelser.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing er stoppet med at gøre mange ting, fordi mange virksomheder stopper det. Det er nok vigtigt, at marketing fortsætter – men gør det med et dybt kendskab til de medier og formater, der faktisk virker (over for dem, de skal virke overfor).
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
Et kæmpe produktivitetsgevinst i mødeopsamlinger og også konkrete ydelser, hvor formater og versioner er vigtige. Men derudover også i indsamling af data til brug for strategiarbejdet og helt almindelig mødeforberedelse.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
AI, vi investerer massivt, og det skal forankres i hele virksomheden inkl. daglig ledelse. Har krævet og kræver daglige ændringer af egen arbejdsform.