Erfaring

Niels indledte sin karriere i detailhandlen hos Dansk Supermarked, hvor han var Store Manager. Herefter fortsatte han hos Magasin du Nord, hvor han gennem flere år havde en række ledende roller, bl.a. som Director. Senere blev han CEO for Lagkagehuset, inden han i 2012 blev en del af Simply Chocolate. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Copenhagen Chocolate Factory.

Motivation

Niels Østenkær indtager en plads på The M List som en passioneret og værdibåret leder, der har været med til at opbygge og udvikle Simply Chocolate til et markant dansk premiumbrand. Med mere end et årtis lederskab har han stået i spidsen for en brandrejse, hvor kvalitet, gode råvarer og en kompromisløs tilgang til produkt og fortælling er i centrum. I 2025 har Simply Chocolate fortsat styrket sin position med nye partnerskaber, bl.a. med SAS, hvor brandet nu serveres for Business Class-passagerer. Samtidig har virksomheden tydeligt fastholdt sine værdier – bl.a. ved bevidst at fravælge Black Friday for at stå fast på kvalitet og ansvarligt forbrug. Hans evne til at bygge et stærkt brand med klare værdier gør ham til en naturlig kandidat til årets The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

Jeg ønsker, at vi vinder markedsandele i e-commerce uden brug af rabatter. Evig jagt på tilbud og rabatter fravælges herunder BF.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Lanceringen af Dubai chokolade og en strategi om at flytte vores produkter endnu mere Premium i pris og fortælling.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Lanceringen af Simply Dubai style chocolate.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

Falder for konstante tilbud i jagt på vækst, desuden fokus på stærkt forarbejdet fødevarer og de negative konsekvenser af dette – forbrugeren bliver mere og mere kritisk og fravælger i højre grad.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Stoppe med at sprede indsatsen på for mange små projekter og stoppe med at undervurderer AI konsekvens netop her.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

Stort set i alt, men stadig ikke til direkte at bridrage til øget salg i e-commerce endnu.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

AI uden tvivl – vi skal fokuserer på at finde de medarbejder, der kan udnytte dette, og det er en anden type kolleger, som kræver en anden form for ledelse end en Brand Manager på 50 år.