Erfaring
Peter indledte sin karriere hos Kunde & Co., hvorefter han blev Client Service Director hos både Yellow Advertising og Advance. Senere stiftede han bureauet Beginr, hvor han var Managing Director og partner. Herefter blev han CCO hos VIRTUE/VICE Nordic og siden Senior Director hos IMPACT Commerce. Efter en periode som selvstændig rådgiver grundlagde han i 2023 Stampede Consulting, hvor han i dag er CEO.
Motivation
Peter Stampe fortjener en plads på årets The M List som en ambitiøs iværksætter og rådgiver, der udfordrer den klassiske måde at arbejde med marketing og kommerciel vækst på. Som CEO i Stampede Consulting har han etableret et rådgivningshus med fokus på at hjælpe virksomheder og CMO’er med at skabe systematisk og bæredygtig vækst gennem stærke marketingstrategier samt ”go-to marked playbooks”. I 2025 har han fortsat udviklingen af Stampede og positioneret sig som en markant rådgiver med et internationalt udsyn og et stort globalt ansvarsområde. Peters kombination af entreprenørskab, strategisk forståelse og en ny tilgang til MarCom-rådgivning gør ham til en profil, der udfordrer branchens vante modeller og skaber synlige resultater for sine kunder. Derfor fortjener han en plads på årets The M List!
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
At få direktionen til at tage en reel dialog om, hvordan deres setup faktisk er skruet sammen: Er den måde, vi har organiseret og driver vores marketing på, egnet til den virkelighed, vi er på vej ind i? Mit fravalg: at gøre “mere output” til svaret.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At fokusere på virksomhedens eget marketing-setup. Der er altid risiko forbundet med at specialisere sig, men vi tror, behovet kun vokser for at få det organiseret rigtigt, og drive marketing som en intelligent orkestrator for resten af virksomheden.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
Vores længerevarende samarbejde med to C25-virksomheder om at få marketing-, kommunikations- og sustainability-afdelingerne til at arbejde bedre og mere integreret sammen.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
Samme forældet model bare i højere tempo: mere content, men stadig silo-planlægning og budgetter efter egen logik. Marketing bliver produktion uden fælles prioritering og ejerskab. Vores fokus er, hvordan vi når frem til Fewer, Bigger, Better.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing skal stoppe med at forveksle aktivitet med fremdrift. Stop med at producere, fordi vi kan, og jagte alt på én gang. Stop bottom-up-planlægning og at gemme sig i kampagnen. Tag ansvar for prioritering og retning sammen med forretningen.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
Som konsulenter er vi blevet skarpere, men ærligt: jeg kan blive grinagtig sur på ChatGPT, når vi kører i ring. Vi er stadig et stykke fra, at AI kan lave reelt strategiarbejde. Jeg øver mig i at starte selv, og først finpudse med hjælp bagefter.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Beslutninger bliver det knappe gode. AI rulles ud bottoms-up, men jeg tror, fremtiden er top-down: evnen til at vælge rigtigt per design. Marketing bliver mere planlægning og orkestrering. Jeg skal bruge mindre tid på “den gode idé” og mere på klarhed.