Erfaring

Rikke startede sin karriere som Kommunikator (Trainee) hos Danmarks Radio i 2005 og arbejdede derefter som Communications Assistant. Hun blev Head of Communications hos Lindpro og Kommunikationschef hos SEAS-NVE, før hun i 2020 blev Kommunikationsdirektør i Andel. I dag er hun Direktør og SVP i Andel og har bestyrelsesposter i Andel Energi og Clever.

Motivation

Rikke Trikker fortjener en plads på The M List som en drivkraft inden for kommunikation og branding, hvor hun fortsat gennem 2025 har formået at løfte Andels grønne agenda gennem innovative kampagner og stærk stakeholder engagement. Som Direktør for HR, Kommunikation, Branding og Stakeholder Relations i Andel har hun været en markant figur i at accelerere den grønne omstilling gennem kommunikative initiativer, der både skaber opmærksomhed og handler om reel forandring. Hendes evne til at engagere både interne og eksterne interessenter, samt hendes arbejde med synliggørelse af bæredygtige løsninger, har været med til at placere Andel som en leder inden for grøn energi. Rikkes visionære tilgang og indflydelse i både erhvervslivet og samfundet gør hende til en fortjent kandidat til årets The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

Uh, jeg har mange kampe, der skal vindes. Men vigtigst er at flytte marketing fra ensidig vækstlogik og (over)forbrug til ansvar, i Andel og i branchen. Derfor vælger jeg kortsigtet effekt og KPI’er fra, hvis de spænder ben for langsigtet ansvar.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Andels A-kraft-kampagne. Vi tog tydelig stilling i den polariserede debat om grøn omstilling og insisterede på vores retning. Det skabte både ekstern gennemslagskraft og intern klarhed, men krævede mod, prioritering og viljen til at stå fast.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Jeg sagde ja til rollen som HR-direktør for at samle HR, brand, PA og coms om én retning: vores formål. Hvis vi vil være troværdige, skal kultur, positionering og politisk stemme hænge sammen. Impact er ikke kun synlighed men retning og troværdighed.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

I en tid præget af uro og klimakrise skaber tillid, mening og relationer værdi. Derfor må marketing ikke reduceres til performance og tempo, det risikerer irrelevans. Jeg adresserer det ved at koble brand, bæredygtighed og forretning tæt sammen.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Jeg synes at det er tonedøvt at fokusere på marketing som vækstdriver i netop 2026. Kig lige ud af vinduet. I en verden med uro og klimakrise handler det om ansvar, relationer – ikke kortsigtet økonomi. Marketing skal skabe mening, tillid og retning.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

Reel værdi! Meget, meget lidt. AI producerer mest støjende, overfladisk content og sluger enorme mængder energi til datacentre. Hvis vi ukritisk fortsætter, risikerer vi, at AI ikke løser problemer, men forværrer klimakrisen og dumper os i mere støj.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

I årene frem ser vi et markant opgør med den evige digitale tilstedeværelse til fordybelse og nærvær. Offline, langsomme rum og relationer bliver afgørende. Det kræver prioritering af  mening, tillid og menneskelig kontakt frem for korte clicks.