Erfaring

Simon begyndte sin karriere som studentermedhjælper hos MCK og senere kommunikationsassistent hos Association of Consulting Engineers. Herefter fortsatte han i adtech-branchen hos Goviral og AOL i London, inden han blev en del af TheOutplay og senere AudienceProject i flere internationale roller. Siden 2019 har han været CEO i adtech-virksomheden Adnami.

Motivation

Simon Kvist Gaulshøj indtager en plads på The M List som en fremsynet tech- og adtech-leder, der er med til at skubbe grænserne for, hvordan kreativitet og teknologi smelter sammen i digital annoncering. Som CEO i Adnami har han været en drivkraft i udviklingen af nye high-impact annonceformater og løsninger, der sætter opmærksomhed – fremfor traditionelle metrics – i centrum for effektiv markedsføring. I 2025 har Simon været en tydelig stemme i branchen om AI’s hastige indtog i adtech og lanceret nye AI-baserede løsninger i Adnamis platform, der optimerer kampagner og skaber bedre resultater for annoncører. Hans evne til at tænke kreativt, udfordre eksisterende strukturer og pege på, hvordan fremtidens digitale annonceøkosystem skal se ud, gør ham til en fortjent kandidat til The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

En af mine “Must Win Battles” i år er at at tage et stort spring fremad i forhold til, hvordan AI-drevne agenter kan løfte kvaliteten og effekten i programmatiske indkøb.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Det er vores satsning på at etablere en global markedsplads for kvalitetsmedier og formater, som er let tilgængelig og optimeret af et agent lag, der sikrer effekt.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Det har været arbejdet med vores markeder uden for DK, der isoleret generer trecifrede vækstrater.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

Jeg tror næsten alle marketing ansvarlige undervurderer, hvor stort et kvalitetsproblem der ligger i SoMe og YouTube. Vores svar på det er at levere et alternativ i det åbne internet, der leverer bedre resultater.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Droppe illusionen om, at teoretisk dækning alene skaber resultater. Reklamer skal skille sig ud positivt og lægges mærke til. Ellers virker de ikke. Der findes et kæmpe potentiale i at insistere på transparens og kvalitet.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

Det skaber rigtig stor værdi hos vores udviklingsafdelinger, som i dag kan producere langt mere og bedre kode end de kunne for et år siden. Vi har stadig langt igen i forhold til interne processer, særligt i salg og operations.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

AI har allerede skabt en eksplosion i mængden af digitalt indhold, og særligt indhold af lav kvalitet. Det skaber en verden, hvor annoncører vil opleve faldende effekt af deres kampagner, hvis de ikke aktiverer kampagner omkring kvalitetsindhold.