Erfaring

Steffen indledte sin karriere hos Nordisk Film, hvor han havde flere nordiske roller. Herefter fulgte ledende stillinger hos Microsoft og siden CMO & Executive Director i Tryg. Han blev efterfølgende Head of Marketing i Danske Spil og Group Marketing Director i KOMPAN, inden han tiltrådte som CMO i TELMORE. I dag er han SVP & CMO, Head of Marketing & Online i YouSee.

Motivation

Steffen Lundgren Kristensen fortjener en plads på The M List som en modig og kommercielt drevet marketingleder, der sætter retning for et af Danmarks mest markante brands. Som SVP & CMO i YouSee har han i 2025 stået bag stærke og synlige initiativer, herunder kampagnen med Nikolaj Lie Kaas, som har skabt bred opmærksomhed og styrket brandets position. Han har samtidig udvidet YouSees underholdningsunivers med Prime Video og dermed konsolideret positionen som leverandør af Danmarks mest attraktive tv- og sportspakke. Derudover har han været med til at indgå en national aftale om et trygt digitalt børne- og ungeliv, som yderligere understøtter YouSees ansvar i samfundet. Hans evne til at kombinere kreativ gennemslagskraft med strategisk og kommerciel eksekvering og samfundsansvar gør ham helt i dag fortjent til en plads på årets The M List.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

Mine “Must Win Battles” deler jeg ikke offentligt, men én ting er afgørende: et stærkt, selvkørende team, der gør fokus muligt. Jeg vælger bevidst alt uvæsentligt fra, så vi kan skabe gennembrud på få, vigtige områder uden at miste momentum i driften.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Den vigtigste beslutning har været ærligt at sige, at vores kompetencer ikke matchede den stigende kompleksitet og handle på det. Vi opgraderede målrettet uden store omstruktureringer og står i dag stærkere både digitalt og kommercielt.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Min største impact har været at skabe et team med høj trivsel og stærk faglighed. Det har løftet marketingeffektiviteten, styrket brandets position, øget online salg markant og accelereret vores digitale modenhed og kreative niveau.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

De største risici er mediefragmentering, at kortsigtet performance trumfer brand, og at AI overvurderes. Vi imødegår det med skarp kanalstrategi, høj kreativ kvalitet, en balanceret brand/performance-tilgang og pragmatisk AI‑brug med fokus på effekt.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

Marketing skal stoppe med at agere silo. Reelle vækstteams arbejder tæt på strategi, produkt, salg og service. Marketing er ikke et kommunikationsfag, men et forretningsfag, og jo tættere kobling til kerneforretningen, desto større impact skaber vi.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

AI skaber reel værdi i personalisering, automation, medieindkøb og kreativ produktion , men ikke i det tempo vi troede. De største gevinster kræver nye processer, bedre data og ændrede arbejdsmetoder. Vi er på vej, men uden radikale effekter endnu.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

AI vil redefinere marketing de næste 3–5 år, ikke som et værktøj, men som en ny arbejdsform. Det kræver nysgerrighed, eksperimenter og tæt faglig sparring. Min rolle er at sætte retning, prioritere use cases og skabe kultur med højt tempo og læring.