Erfaring

Under sine studier sad Christoffer bl.a. som marketingassistent hos Sheltons Group, Student Assistant, Consumer Insights, Marketing hos Scandinavian Tobacco Group og UX Designer hos GORM Agency. I 2017 kom han til Adapt, hvor han er gået fra UX Designer over Senior UX Strategist til Lead Business Developer.

Motivation

Energien er stor og ambitionerne høje, når navnet er Christoffer Vinther-Høj. Det har ikke kun medført den ene forfremmelse efter den anden hos Adapt, men også skabt stor værdi for husets kunder. Når Christoffer arbejder, er det med høj integritet og ikke mindst en løsningsorienteret og pragmatisk tilgang til både udfordringer og processer. Han har været frontløber for Adapts CRO-fo- kus og har i en ung alder allerede flotte resultater bag sig. Bl.a. løft af en alarmvirksomheds konverteringsrate med 23 % gennem et nyt visionært lead flow samt nedsat churn for en førende energikoncern med 17 % for nye kunder. I 2020 var Christoffer desuden en del af Adapts Ørsted-team, som oplevede guldregn ved både DDA og Creative Circle. Christoffer er en digital strateg med en fremtid i forreste række, og det lander ham på The M Talents 2021.

Hvad har været din største professionelle succes i 2020?

Jeg skiftede rolle og ansvarsområde fra UX til forretningsudvikling, en proces der havde været undervejs i noget tid. Jeg sidder nu udelukkende med forretningsudvikling for vores kunder, hvilket betyder nye opgaver og nye udfordringer. Det har været et stort skifte, men samtidigt føler jeg mig enorm tilpas i rollen.

Hvad er dit mål for 2021?

Jeg skal have min nye rolle helt ind under huden, så der ligger masser af arbejde forude. Jeg kan udvikle mig meget, og det skal jeg bruge 2021 på. Derudover kan jeg blive bedre til de blødere værdier og de små detaljer i hverdagen, som er med til at gøre en stor forskel.

Hvilken rolle ser du dig selv i om fem år?

Jeg bliver i det digitale, det er helt sikkert. Jeg er nok også stadig at finde i bureaubranchen, men det kunne meget vel være udenfor Danmarks grænser. Derudover synes jeg, at “Head of Strategy” lyder meget godt.

Hvad er dit bedste råd til branchens seniorprofiler?

At lytte og vær nysgerrig. Desværre er der mange seniorprofiler, som selv fø- ler, at de skal have svaret på alt, hvilket de bestemt ikke behøver. En nysgerrig tilgang kombineret med mere tillid til de yngre kræfter ville være skønt på mange måder.

Hvilke tre egenskaber karakteriserer dig bedst?

Jeg har en stærk forretningsforståelse og et bredt kendskab til det digitale landskab og mulighederne deri. Min styrke er at koble de to verdener, hvor jeg er dygtig til at se muligheder i nye initiativer, der kan styrke forretningen.

Hvor henter du inspiration fra?

Ofte i virksomheder og industrier som ligger langt væk fra bureaubranchen. De bedste aha-oplevelser får jeg fra virksomheder, som stod med en klar udfordring og løste det på en sjov eller anderledes måde. Og dem finder jeg ofte i små niche services. Ellers elsker jeg en god vækst-historie.