Erfaring

I 2016 kom Sebastian til Ikano Bank som Digital Specialist og mindre end et år senere landede han en forfremmelse som Digital Store Manager. Herefter tog han til Danske Bank i en stilling som Senior Marketing Consultant, som han sad i indtil januar 2020, hvor han blev Head of Digital Sales for Danske Bank Wealth Management.

Motivation

Som en ung digital tech-profil med en tårnhøj eksekveringskraft kaster Sebastian Krausing sig med ild og sjæl ud i nye udfordringer, som han imødekom- mer med både respekt og forretningsmæssig forståelse. Det er de seneste år kommet til udtryk hos Danske Bank, hvor Sebastian har sat barren højt, hvad angår digitale salgsprocesser og optimering. Til trods for en forfremmelse med ledelsesansvar der blev budt velkommen af COVID-19, har Sebastian formået at skabe en stærk holdånd i et lille team på tværs af Danmark og Litauen, alt imens han har optimeret bankens digitale selvbetjeningsløsning June og siddet med i kampagnearbejdet mellem NorthSide og Danica Pension. Det har været medvirkende til anerkendelse ved Creative Circle Pension og en Rambuk 2020 i effekt-kategorien. The M Talents 2021 byder Sebastian velkommen.

Hvad har været din største professionelle succes i 2020?

Resultaterne af vores kampagne med James Eckhouse, som blev lavet for Danske Banks digitale investeringsprodukt, June, er uden tvivl min største professionelle succes i 2020. I kampagneperioden oplevede vi næsten en fordobling af kunder ift. normalt, ROAS blev flerdoblet, og vi lavede et markant brand lift på over 26 procentpoint.

Hvad er dit mål for 2021?

Vi skal tage vores always on tracks til næste niveau og skalere de cases, vi har set fungere i specifikke markeder, til resten af Norden. Slutteligt er det forhåbentligt året, hvor vi får udregnet værdien af en række nye mikrokonver- teringer, således at vi kan opbygge supporterende flows, hvor vi kan skabe ny værdi til forretningen.

Hvilken rolle ser du dig selv i om fem år?

Jeg tænker, at det vil være i en rolle med fokus på digitalt salg, men hvad rol- len hedder, eller hvor den er placeret, er ikke det vigtigste. Arbejdsopgaverne skal være inspirererende, stemningen på kontoret skal være god, og der skal være plads til, at folk kan udvikle sig.

Hvad er dit bedste råd til branchens seniorprofiler?

Seniorprofiler er rollemodeller på arbejdspladsen, og man har derfor ekstra- ordinært ansvar, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det har betydet meget for mig, at jeg både på min nuværende og gamle arbejdsplads er blevet hørt, taget seriøst og til tider smidt på dybt vand.

Hvilke tre egenskaber karakteriserer dig bedst?

Arbejdsom, resultatfokuseret og optimistisk. Mål er ekstremt vigtige for mig, da opgaver uden konkrete KPI’er hurtigt kan blive svære at evaluere effekten/ succesen af. Jeg har en høj arbejdsmoral, da jeg brænder for området og ønsker at skabe gode resultater. Slutteligt går jeg altid positivt til en opgave.

Hvor henter du inspiration fra?

Oftest er det gennem mine dygtige kolleger, samarbejdspartnere, sociale medier og nyhedsbreve.