Erfaring

Emma startede sin kommunikative karriere, da hun i 2018 kom til Dagbladet Information som studiemedhjælper. I 2017 begyndte hun som praktikant hos Think PR, og i 2018 kom hun til Radius, først i stillingen som Communications Assistant, hvorefter hun blev forfremmet til sin nuværende stilling som Communications Advisor.

Motivation

Som kommunikationsrådgiver for Radius CPH besidder Emma Hjorth Jensen en unik evne til at formidle og omsætte viden til praksis samt at skabe værdifulde kampagner og projekter for kundekartoteket. Kommunikations-bureauet er i rivende udvikling, med stigende kunde- og medarbejderskare – en kompleksitet som Emma forvandler til konkrete kommunikationsløsninger. Dette gøres med høje ambitioner og et stort fagligt overblik, der driver Radius sikkert fremad. Senest har Emma gjort sig bemærket som en konceptuel kommunikatør, der med sine tværfaglige rådgivertalenter, menneskelige egenskaber og en kreativ approach sætter både kunder og kolleger i centrum. Emma sikres en velfortjent plads på The M Talents 2022, for sine kommunikative kundskaber og ambitiøse personlighed.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2021?

Jeg er stolt af at have været – og fortsat at være – en del af en større bære- dygtighedsrejse for flere af vores kunder. I mine øjne er klimakrisen vores generations største udfordring, og jeg brænder for at gøre alt, hvad jeg kan, for at bidrage med nødvendige nuancer til debatten. Det har vi heldigvis også en masse modige kunder, der gør.

HVAD ER DIT MÅL FOR 2022?

Jeg startede 2022 med to måneders orlov på en båd i Fransk Polynesien, og det gjorde mig nysgerrig på måden, vi kommunikerer med folk, vi ikke taler samme sprog som. Hvad end det sprog er fransk, båd-lingo – eller onlinead- færd. Derfor er det mit mål at blive bedre til at tænke ud over de faste rammer og at afprøve nye metoder og platforme.

HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?

Om fem år rådgiver og projektleder jeg fortsat organisationer, der har et ønske om at gøre verden bedre. Og så har jeg udvidet min faglige værktøjskasse inden for alt fra branding til kriserådgivning. Uanset hvilken rolle jeg har, er jeg omgivet af søde, kloge komm-hoveder, der hjælper hinanden frem. Det er vigtigt for mig.

HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?

Det er nok i virkeligheden det samme råd, som jeg har til mig selv: Forlad hverdagen og vanerne en gang i mellem og vær nysgerrig på nye løsninger. Også selvom det ikke nødvendigvis er den sikreste og hurtigste vej til succes.

HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?

Jeg håber, mine kollegaer vil karakterisere mig som humørspreder, initiativrig og med øje for det strategiske overblik. Det er i hvert fald det, jeg stræber efter hver eneste dag, når jeg rådgiver kunder – og når jeg arrangerer interne videndelingsforløb, fredagsbarer og torsdagsklubber.

HVOR HENTER DU INSPIRATION FRA?

Jeg læser, lytter og ser selvfølgelig en masse nyheder. Og så henter jeg i høj grad inspiration fra mine kollegaer. En tredje, vigtig inspirationskilde er mine venner og familie. Det er overraskende tit diskussionerne rundt om aftensmadsbordet, der giver mig gode idéer og holder mig up to date på alt det, der sker uden for mit skrivebord.