Erfaring
I 2018 kom Mathias til GroupM Danmark som Programmatic Specialist praktikant, hvorefter han tog et smut forbi dentsu. Det blev ikke et endeligt farvel til GroupM, da han i 2019 vendte tilbage som Programmatic specialist. Siden december 2021 har han kunnet kalde sig Programmatic & Native Client Strategy Director hos GroupM Danmark.
Motivation
Med flair for strategi, statistik og matematik sætter Mathias Riis Korup dags- ordenen hos GroupM, alt imens han leverer makroanalyser og specialiserede algoritmer til stor glæde for kunderne. Mathias er en skarp programmør, og hans kommunikative kyndighed, digitale finesse og solide kundeindsigter har på kort tid bragt ham langt i GroupM-regi. Efter blot to og et halvt år sidder han nu som Programmatic & Native Client Strategy Director. Og dét med empatiske og strategiske kompetencer, der gør ham i stand til at højne både det kollegiale og kundetilgangen. Mathias er GroupM’s unge digitale stjerne, der med sin viden øger proaktiviteten, kundeporteføljen og det digitale niveau. Hans kompetencer er tidligere krediteret som vinder af Xaxis EMEA Case battle i programmatic, og nu med en plads på The M Talents.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2021?
Min forfremmelse til at være strategisk spydspids for det fagområde jeg er født ud af, programmatic & native.
HVAD ER DIT MÅL FOR 2022?
Fagligt kan jeg se fra mine kolleger, at jeg stadig kan udvikle mig i dybden i vores specialistvertikal. Derudover skal jeg i min nye rolle forsøge at gabe over så mange strategiske projekter, såvel på eksisterende og nye kunder, som jeg magter. Det må gerne resultere i en ny bilkunde, det har jeg aldrig for alvor prøvet at arbejde med før.
HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?
Jeg sætter stor pris på bureaulivet grundet det sociale fællesskab og diversiteten i opgaver og kunder. Kan derfor sagtens se mig selv i en strategisk, tværfaglig specialistrolle hvor jeg med udgangspunkt i en dyb forståelse af de praktiske muligheder i de enkelte kanaler kan sammensætte en helhjertet marketingplan for kundernes forretning.
HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?
Gamle dyder som ydmyghed og hårdt arbejde er i min optik stadig nogle af de vigtigste kompetencer man kan putte i værktøjskassen hvem end man snakker med eller hvilke projekter man kaster sig ud i.
HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?
Tillidsfuld – både i min relation til andre og måde at kommunikere på. Flittig i løsningen af mine opgaver uagtet omfang og mængde. Udadvendt og god til at danne relationer.
HVOR HENTER DU INSPIRATION FRA?
Venner og kolleger i branchen repræsenterer forskellige kunder, fag- og interesseområder – her synes jeg, der er vanvittig meget viden og inspiration at hente.