Erfaring
Minna er skolet hos Rambøll, hvor hun har haft sin gang de seneste godt og vel seks år. I 2016 åbnede hun døren til Rambøll med stillingen som Student Assistant in Corporate Communication, og efter blot ét år i Rambøll-regi blev hun forfremmet til sin nuværende stilling som Marketing Campaign Specialist.
Motivation
I 2016 trådte Minna Sonne for første gang indenfor i den globale arkitekt-, inge- niør- og rådgivningsvirksomhed, Rambøll, og som en dygtig strateg og kreativ kommunikatør har hun vist sit værd. Dette førte til forfremmelsen som Communications Consultant, og siden da har hun været med til at styrke Rambøll-brandet. Minnas strategiske kyndighed, digitale touch og stærke kundeforståelse sætter hende i stand til at eksekvere digitale marketinginitiativer på tværs af både markeder og landegrænser. Efter seks år i Rambøll-universet har Minna opnået en solid indsigt i organisationen, og er blevet en nøgleperson i de interne såvel som de eksterne processer. En content producer, social media ekspert og kampagne udvikler, som formidler den grønne agenda og cementerer Rambølls globale position. Et friskt og fagligt pust hos Rambøll og på The M Talents 2022.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2021?
At være en del af at styrke det globale marketing set-up i Rambøll, bl.a. ved at strømline vores digitale økosystem, få nye kolleger ombord og udvikle nogle af virksomhedens første globale digitale marketingkampagner med fokus på lead-generering, i samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.
HVAD ER DIT MÅL FOR 2022?
At få nye kolleger godt ombord og opbygge et stærkt globalt marketingteam med godt sammenhold. At optimere processer og arbejdsgange, så vi kan hjælpe forretningen effektivt på de strategisk vigtige agendaer og skabe målbare resultater. At prioritere faglig sparring og få perspektiver fra andre fagområder.
HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?
Jeg har en strategisk rådgiverrolle i en global virksomhed, hvor jeg bidrager til at drive og udvikle forretning med målrettede markedsføringsinitiativer. Jeg vil gerne prøve kræfter med ledelse, men i de næste par år vil mit fokus være at videreudvikle mine faglige kompetencer inden for digital marketing.
HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?
Hold fast i nysgerrigheden og åbenheden – både i forhold til nye tilgange og i mødet med kolleger der har et andet perspektiv end dit eget. Som seniorprofil er du en rollemodel på arbejdspladsen. Vær det ansvar bevidst og bidrag til at skabe en kultur, hvor der er fokus på trivsel, udvikling og godt samarbejde såvel som på mål og resultater.
HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?
Nysgerrig. Dedikeret. Fokus på fællesskabet. Jeg er evigt nysgerrig og bliver motiveret af at lære noget nyt. Jeg sætter en høj personlig standard for mit arbejde og går til opgaver med stort engagement. Og så er jeg fællesskabsorienteret. Det betyder meget for mig, at folk omkring mig har det godt, og jeg sætter en ære i at være en god kollega.
HVOR HENTER DU INSPIRATION FRA?
Fra min omgangskreds, der er fyldt med kløgtige og inspirerende mennesker, fra bøger, podcast, sociale medier og konferencer. Men allermest fra mine kolleger. Jeg er så heldig at have mange enormt dygtige kolleger, både inden for og uden for mit eget felt.