Erfaring
Rasmus satte skub i karrieren, da han i 2011 kom til Aller Media som Digital Assistant. Siden hen har han været Digital Editor hos McDonald’s, Digital Producer hos DDB Copenhagen og Social Media Manager hos Telia Danmark. I august 2021 kom Rasmus til sin nuværende stilling som Partner Manager hos Meta, tidligere omtalt Facebook.
Motivation
Niveauet og ambitionerne er tårnhøje, når navnet er Rasmus Bruun. Det har ikke kun ført ham til succesfulde virksomheder, men også givet ham en stærk værktøjskasse inden for marketing. I sommeren 2021 pakkede Rasmus kufferten og flyttede til Metas HQ i Dublin for at varetage rollen som Partner Manager. Med ansvaret for performancebureauerne i Danmark er Rasmus med til at sætte den strategiske retning for det digitale medielandskab, hvilket har skabt synlige resultater. Selvom Rasmus indgår i en tech-virksomhed med nogle af verdens bedste udviklere, udfordrer han processerne med egne scripts og implementeringsklare løsningsmodeller. Rasmus står som trusted advisor for partnere – både internt og eksternt – og der er ingen tvivl om hans naturlige faglighed og kompetencer inden for kommunikation og ledelse.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2021?
Mit skifte til Meta har været helt vildt og helt fantastisk. Jeg blev ansat på Zoom og skrev under på en kontrakt om at flytte til et land, jeg aldrig havde været i. Heldigvis regner det ikke så meget i Irland, som de siger, og det tyder på at være mit bedste karrierevalg nogensinde.
HVAD ER DIT MÅL FOR 2022?
At blive endnu bedre. Jeg er omgivet af nogle utrolig kloge mennesker, som jeg lærer af hver eneste dag. Jeg investerer i at suge til mig og hele tiden blive dygtigere, end jeg var i går.
HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?
Min skabertrang har fået endnu bedre fat, og jeg leder noget. Muligvis et team. Eller min egen startup, som jeg har startet med nogle af de dygtige mennesker, som jeg har mødt på min vej.
HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?
Vi kan ikke være gode til det hele. Jo mere du ved, jo mindre ser du. Giv slip og giv ansvar. Flyv mindre, tillad at fejle og giv gode råd med på vejen.
HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?
Nysgerrig, reflekteret og rar.
HVOR HENTER DU INSPIRATION FRA?
Jeg bliver mest inspireret af folk omkring mig. Særligt af mine kolleger samt de danske performancebureauer, som er meget langt fremme og bliver drevet af skarpe og venlige folk, som konstant skubber grænserne for, hvad der er muligt. Internettet er også ret fedt.