Erfaring
Silke kom til bureausiden, da hun i 2017 havde sit Internship hos dentsu X Danmark som Client Service Assistant. Derefter tog hun til Publics Media, hvor hun besatte stillingerne, Junior Digital Planner, Campaign Manager og Digital Planner. I december 2020 indtog Silke sin nuværende stilling som Cross Media Lead hos MediaCom Group Danmark.
Motivation
Silke Stryhn er et talent, hvis faglige dybde rækker ud over det sædvanlige, som kombineret med hendes motiverende, inspirerende og ambitiøse tilgang til faget sætter hende i en stærk position hos MediaCom Group Danmark. Silke opererer i krydsfeltet mellem mennesker, data og systemer, hvor hun forbinder de tre komponenter og dermed sætter sit præg på bureauets interne såvel som eksterne forretning. Silke har influeret MediaComs tilgang til kampagneeksekvering gennem en kompleks integrering af systemer og anvendelse af data og nye formater. I 2021 skal fremhæves Silkes indsatser for PlayStation, hvor lanceringen for den nye konsol har medbragt flotte resultater for PlayStations brand. Silkes tekniske og analytiske egenskaber samt høje medieforståelse sikrer fremtiden for en række kunder, og hende selv en plads The M Talents.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2021?
Udover min rolle i MediaCom, er min tid dedikeret til GroupMs nordiske transformationsbord. Vi er et team, der arbejder benhårdt efter at systemunderstøtte interne processer. Sidste år stod jeg i spidsen for at udvikle et digitalt planning modul på tværs af gruppen, ud fra et mål om at mindske manuelt arbejde og frigive tid til kreativitet.
HVAD ER DIT MÅL FOR 2022?
At kunne dele min egen bureauerfaring med kolleger, der netop er trådt ind i branchen, motiverer mig meget i min hverdag. Med stærke digitale færdigheder, ærlig og kærlig feedback håber jeg, at kunne inspirere andre til at udfordre status quo og skabe rum for nytænkning og innovation.
HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?
Jeg sætter pris på, at kunne byde mig til når spændende muligheder opstår, og er altid åben overfor at skabe nye projekter for mine kunder eller kolleger. Gennem forskellige roller og et efteruddannelsesforløb på HAP har jeg opbygget en solid værktøjskasse, som jeg håber en dag, kan bringe mig videre i en beslutningstagende rolle.
HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?
Bidrag til at skabe en kultur, hvor der er plads til at være sårbar og begå fejl. Kun i trygge rammer tør vi at tage chancerne, hvor nye perspektiver kan skabe originale idéer. Vær åben for at modtage feedback fremfor kun at give det.
HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?
Troværdig, dedikeret og meget social.
HVOR HENTER DU INSPIRATION FRA?
På det faglige plan værdsætter jeg at være en del af et globalt bureau, der opdaterer os med den nyeste viden, samt bruger ressourcer på uddannelse. På det personlige plan bliver jeg inspireret af innovative profiler, der udfordrer traditionelle måder at tænke på samtidig med at mestre work-life balance, inden for bl.a. musik, tech og kunst.