Erfaring

Christines landede i 2017 en konsulentstilling inden for pr & influencer-marketing hos Advice – en stilling som skulle vise sig at bane vejen for hendes videre færd. I 2019 indtog hun rollen som Influencer Strategist hos MediaCom Group, før hun et år efter skiftede til SoMe giganten TikTok i en stilling som Partnership & Community Manager DK. Siden 2021 har Christine dog været hos Wavemaker, hvor hun i dag er Senior Social & Influencer Manager.

Motivation

Når der tales influencer-marketing og TikTok er Christine Matthesen unægteligt et af landets spirende talenter på området. I løbet af sin knap 2-årige karriere hos Wavemaker, har Christine udvidet virksomhedens forretningsområder inden for influencer-marketing betydeligt, til bl.a. at omfatte agent management, hvor hun lærer TikTok-creators at influere, skabe kampagner for brands og producere TikTok-paid ads, der er optimeret til platformen. Christines kompetencer udmærker sig særligt i hendes evne til at skabe resultater for sine kunder gennem lige dele af såvel det kreative og de performancedrevne aspekter – discipliner og erfaringer, som er særdeles afgørende for at kunne lykkes på denne hurtigt voksende plat- form. Christine formår at mestre sit felt, hvilket lander hende en plads på The M Talents 2023.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Målgruppen stiller højere krav til reklamer end nogensinde før – også når det gælder influencer-marketing. De vil underholdes, inspireres og mødes i øjenhøjde, når det er relevant for dem. Så brands og bureauer skal være på dupperne.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Influencers og brands ser samarbejder fra to forskellige sider, som ikke altid aligner. Der er noget helt konkret omkring pris, content og rettigheder til an- vendelse, men i langt højere grad også i samarbejdet om strategi, produktion og performance.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Brands og influencers skal turde stille krav til hinanden, men også møde hinanden åbent i det kreative og strategiske. Hvis man kan have en ærlig dialog om formål og forventet outcome, så kan alle arbejde sammen om at skabe den bedste kampagne.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Jeg tror, det er vigtigt, at vi altid tænker over den grønne omstilling i vores rådgivning og i måden, vi arbejder på. Kan vi genanvende allerede produceret materiale i kampagnen? Kommunikerer vi på en måde, der ikke opfordrer til overkonsumering?

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Vi oplever generelt, at mediekronerne bliver færre og færre. Dog betyder det ofte også, at mediekronerne rykkes fra de større medieindkøb til mere agile løsninger som social og influencers, der kan skaleres op og ned.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Fortsat at skabe en større professionalisering af influencer-marketing på TikTok. Det er et benhårdt arbejde, og vi er kommet langt, men vi er ikke i mål endnu!