Erfaring

Under sit uddannelsesforløb har Julie gjort sig erfaren som marketing- og pr-assistent hos Munthe, og som SoMe Assistant hos LOAD Creatives. Efter endt uddannelse tog karrieren fart, da Julie blev ansat som Social Marketing Manager hos MediaGroup Worldwide. I oktober 2020 indtog Julie sin nuværende rolle som Global Social Media Manager hos Georg Jensen.

Motivation

Hos den danske perle, Georg Jensen, har Julie Hougaard Pulsen taget en aktiv del i at ekspandere deres brug af paid social på den kortsigtede, såvel som den lang- sigtede bane. Med kundeoplevelsen i fokus, opererer Julie ud fra en full-funnel approach i sit arbejde med mediemix og definition af målgrupper, med henblik på at skabe en tilstrækkelig grobund for strategiske handlingsplaner, som skaber resultater for Georg Jensens kunder i både B2C og B2B-regi. I snitfladerne mellem kreativitet, markedsføring og strategi, driver Julie agile indsatser i et højdynamisk, globalt marked, som kræver kulturel markedsforståelse og gode marketing-kompetencer; hvilket Julie formår at navigere i. Netop derfor, hylder vi hendes flotte arbejde med en plads på årets The M Talents.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

AI – både ift. indholdsgenerering generelt og algoritmer på SoMe-platforme. Jeg tror på, at vi skal se det som en hjælpende hånd, der hjælper os med at effektivisere, fremfor at det er noget der overtager vores arbejde.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Tracking-udfordringerne ift. pixels og tredjepartscookien gør det svære og svære for os annoncører, at målrette vores digitale annoncer til de rigtige mennesker, samt vise de faktiske resultater af vores indsats.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Større fokus på selv at eje den data som vi har, udnytte førstepartsdata via bl.a. e-mail leads, indsamling af kundedata generelt, samt hvordan vi bedst muligt kan optimere brugen af den data på tværs af platforme.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Jeg vil mene det handler om, at alle i branchen tager ansvar og ikke bruger bæredygtighed som buzzword, men i stedet er transparant omkring virksomhedernes bidrag til en grønnere fremtid.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Det har været svære at forudsige performance og med både corona, der påvirkede brugeradfærden i 2020/2021, til den økonomiske krise i 2022, så er det svært at kunne måle sig mod de forgangene år for at vurdere og definere succes.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Udviklingen i min stilling, hvor mine kernekompetencer er blevet anerkendt, så jeg nu har mere indflydelse på vores overordnede strategi for vores marketingindsat- ser, samt at kunne prioritere mere af min tid på langsigtede projekter.