Erfaring

Sideløbende med sit studie tog Kirstine i praktik hos DSV i 2015, som viste sig at blive startskuddet på en flot karriere. Efter endt praktikforløb blev hun tilbudt stillingen som Marketing Assistant, og blev herefter forfremmet til Project Mana- gement Assistent og senere til Marketing Specialist. I 2019 kom hun til Radiometer som MarCom Project Manager, men i 2021 valgte hun at vende tilbage til DSV, hvor hun i dag sidder som Marketing Manager.

Motivation

I sin tid hos DSV har Kirstine Bomholt været med til at bidrage til strategiske marketingprojekter, som støtter virksomhedens overordnede formål, vision og mission. Hun har gjort dette ved at optimere processen for at tage nye projekter ind og ved at håndtere projekter på globalt plan, samtidig med at hun har vist en god forståelse for forretning. Hun har på kort tid vist høj faglig kompetence gennem dedikeret og resultatorienteret projektledelse inden for marketing; herunder sto- re strategiske marketinginitiativer, der strækker sig på tværs af organisationen og landegrænser. Med en stærk forståelse for digitalisering og effektivisering har Kirstine altså formået at optimere marketingprocesserne, som definerer forretningens kommercielle initiativer og tiltag på et corporate niveau, og for dette kan hun nu sætte flueben ved M Talents.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Digitalisering. Og dette i endnu højere grad nu hvor økonomien spiller en større rolle. Det handler om at optimere og udvikle for at sikre, at marketing fortsat er i centrum, når det kommer til awareness, annoncering og lead generering.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At forblive relevant/top of mind. Forbrugerne har længe haft magten, men i et marked hvor efterspørgslen er blevet mindre, er det essentielt at forblive kundens foretrukne partner, hvilket kan være svært, hvis økonomien bremser investeringen heri.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Det kræver mod og vedholdenhed. Jeg tror på, at investeringen i marketing er vigtigere nu end nogensinde før. Tør man investere og fastholde aktivering, formår man at positionere sig som en stærk spiller på et marked, hvor de fleste holder igen.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Ved en kombination af automatisering og digitalisering er vi i stand til at optimere og reducere unødvendigt ressourceforbrug. Dertil tror jeg, at investering i langsig- tede digitale og innovative løsninger vil spille en afgørende rolle.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Den har betydet en generel reduktion af marketingaktiviteter/-budgetter trods et øget behov for at tiltrække nye kunder. Dog har det også betydet et øget fokus på at tydeliggøre netop hvilken effekt, marketing kan have i at bidrage til fortsat vækst.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At være en del af den digitale rejse, der hver dag er med til at definere og modne os som organisation. Dertil lanceringen af vores første globale brandingkampagne, som har været en vigtig milepæl og noget, som vi kan være meget stolte af.