Erfaring

Sideløbende med studiet har Mark været Client Trainee hos mediebureauet m/ SIX DK, hvortil han har gjort sig interne forfremmelser til henholdsvis Audience Planner, Cross Media Lead, og Senior Cross Media Lead. Efter knap fire år hos virksomheden, drog Mark videre på sin karriererejse, og har siden april 2022 haft Client Director-posten hos det internationale reklamebureau Initiative.

Motivation

Med en plads som Client Director hos Initiative, og en række flotte resultater i ba- gagen, er der vist ikke nogen tvivl om hvorfor Mark Olsen hører med som et af årets M Talents. Med en solid forståelse for tværsnittet mellem forretning og mar- keting, kan Mark allerede nu tælle en lang række spændende kunder; både Toyota, Carlsberg, 7-Eleven og Miele for at nævne et par stykker. Med en stor portion sult efter at præstere, en holistisk tilgang til hans arbejde, samt en solid værktøjskas- se i hans felt, formår Mark altså at navigere i, og skabe løsninger på, komplekse projekter. Med hastige skridt cementerer Mark altså derigennem sin plads i branchen, og som en yderst spændende profil, lander han også en flot plads som et af årets M Talents.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Brugen af AI i marketing. AI er som sådan ikke noget nyt fænomen for branchen, men dens indflydelse på marketingdisciplinen er steget markant grundet den accelerererede udvikling på området de senere år – særligt med lanceringen af ChatGPT.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Effektdokumentation. Branchen er stadig udfordret på at berettige vores eksistens fra et forretningsmæssigt perspektiv, som ræsonnerer bedre på ledelsesgangene. Dette bliver desværre ofte nedprioriteret, da det er ressourcetungt ift. tid og økonomi.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Branchen skal insistere på at blive endnu klogere på resultatet af vores arbejde og investere i udviklingen. AI bliver essentielt til at behandle større mængder kompleks data, som forhåbentlig gør ‘god’ effektdokumentation mere tilgængelig på sigt.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Vi har en vigtig rolle i at promovere de bæredygtige tiltag, som vores virksomhe- der udvikler på en ordentlig måde. Vi skal finde fælles fodslag på kommunikationsfronten, så frygten for greenwashing shaming ikke hæmmer den bæredygtige udvikling.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Der har været øget fokus på bundlinjen både internt og hos vores kunder. Det har udmundet i mere scenarieplanlægning end normalt. Vi har dog ikke oplevet et nær så hårdt år, som prognoserne viste, men det bliver interessant at følge det kommende år.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Jeg er stolt over min nye rolle i Initiative, hvor jeg både er ansvarlig for eget team samt er med til at sætte retningen for bureauet de kommende år i fællesskab med vores administrerende direktør. Der ligger en masse spændende udfordringer heri.