Erfaring
Allerede iInden færdiggørelsen af sit studie formåede Kasper at være med til at stifte og kickstarte full service-bureauet Social Works. Siden 2016 har Kasper, i sin rolle som som partner, været med til at understøtte en lang række virksomheder i at nå deres fulde potentiale.
Motivation
Kasper Iversen har markeret sig som et stort talent inden for influencer marketing og -branding. Gennem hans visionære ledelse har Social Works udviklet sig til et velrenommeret brandingbureau, der har formet kampagner for store mærker som Audi, POWER, Matas og Ilva. Hans forbrugerfokuserede tilgang har været med til at skubbe grænserne for influencer marketing og -branding, og virksomheden har opnået en imponerende millionomsætning, samt en positiv bundlinje, under hans ledelse. Med en innovativ tilgang, og en stærk track record, skaber Kasper altså vellykkede løsninger med forretningsmæssige gevinster og en særdeles positiv indvirkning på bureauets markedsplacering. Vi er under indflydelse af stor begejstring og placerer straks Kasper – og han store indsats – blandt årets M Talents.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
“Attention economy” er afgørende. Forbrugernes opmærksomhed er stadig mere kostbar og svær at tiltrække i en verden fyldt med information og reklamer. Det kræver kreativitet og forståelse for medierne at skabe indhold, der skiller sig ud og fastholder forbrugernes attention i denne konkurrenceprægede digitale æra.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Jeg ser AI som en hjælpende hånd, der effektiviserer vores arbejde. Men det er vigtigt at huske, at AI ikke besidder sanser som os mennesker, hvilket understreger behovet for en menneskelig forståelse af kundeadfærd og følelser for at skabe autentisk og engagerende markedsføring.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Konkurrencen om forbrugernes opmærksomhed er intens, men virksomheder overser ofte, hvor afgørende det er at tilpasse indhold til de forskellige digitale kanaler.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Det kræver tilpasning til medierne ved at skræddersy indholdet, så det passer til hver platform og appellerer til deres specifikke brugerbase. Det indebærer også at være opmærksom på de forskellige formater, tendenser og adfærdsmønstre der er på hver platform.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Evnen til at forstå og analysere data. Mens kreativitet ofte er i fokus inden for markedsføring, er evnen til at trække meningsfulde indsigter ud af data og omsætte dem til handling lige så vigtig, hvis ikke mere.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At vi hos Social Works har formået at sætte influencer marketing på formel. Vores strategiske tilgang og fokus på ægte engagement har ført til imponerende resultater, der øger synlighed og troværdighed for vores kunder.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING-AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Jeg må rose IKEA’s seneste kampagne “Det’ bare IKEA”. Idéen er orginal, og jeg har sjældent set et budskab ramme så meget plet. GENIALT!