Erfaring
Magnus indledte sin karriere som Store Manager hos Joe & The Juice og var sideløbende medstifter af D/N Group IVS. I 2018 stiftede han e-commerce marketingbureauet Neble & Rohde. Siden 2019 har han samtidig været Co-Owner & CMO i DTC-brandet Gastrotools.
Motivation
Magnus Neble indtager en plads på M Talents som en markant iværksætter og marketingprofil, der formår at forene performance marketing med strategisk brandopbygning. Som stifter af e-commerce bureauet Neble & Rohde og CMO i DTC-brandet Gastrotools arbejder han i krydsfeltet mellem bureau og brand og omsætter sin viden til konkret vækst. I 2025 har hans arbejde bl.a. bidraget til Gastrotools’ placering som nr. 2 ved E-handelsprisen i kategorien Bedste DTC-brand under 100 mio. i omsætning, samtidig med at Neble & Rohde modtog Børsens Gazelle. Hans evne til at udvikle stærke frameworks, skabe målbar vækst for brands og opbygge kompetente teams gør ham til en spændende profil i dansk marketing og en fortjent kandidat til årets M Talents.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
Min “Must Win Battle” er at bygge den organisation, der bærer næste kapitel. Jeg takker bevidst nej til samarbejder og investeringscases, jeg tidligere ville have taget, fordi kortsigtet vækst uden fundament er et loft, ikke en stige. Jeg er in it for the long run.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
I Neble & Rohde har det været at bygge et seniorledet bureau, hvor vi sætter barren højt og tiltrækker dem, der har erfaring og “gjort det før”. Det har løftet vores niveau, accelereret vores udvikling og bevist at de rigtige mennesker er den vigtigste investering, du kan foretage. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
At bygge et stærkt inhouse content team i Gastrotools har løftet både kvalitet og volumen på tværs af alt vi producerer. Jeg er overbevist om, at flere brands kommer til at prioritere det tidligt på deres rejse. Det giver en reel konkurrencemæssig fordel, hvis det eksekveres ordentligt.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
“The sea of sameness” er den risiko færreste tager seriøst nok. Med AI risikerer brands at smelte sammen i mængden, mens forbrugerne bliver mere og mere resistente. Vi adresserer det ved at stille skarpt på, hvad der reelt gør vores brands unikke. Vores regel: Claim det ikke, hvis du ikke kan vise det på video.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Marketing skal stoppe med at måle alt ud fra et last-click mindset. Det har skabt en ubalance, hvor brands overinvesterer i performance marketing (salg nu og her) og underinvesterer i branding (salg i fremtiden). Det begrænser potentialet og man rammer før eller siden diminishing returns. De stærkeste brands har en balanceret strategi og ved hvordan de skal måle på de forskellige aktiviteter.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber værdi der hvor vi er konkrete om hvad vi vil løse. For os er det vores techstack og enkelte drift tunge arbejdsopgaver, som frigiver tid fra drift til strategi. Hvor skaber det ikke værdi? Der hvor vi lader FOMO drive beslutningen fremfor et reelt behov.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
AI-genereret indhold vil oversvømme markedet de næste 3-5 år. Det gør autenticitet og stærk storytelling til den vigtigste konkurrencefordel. Som leder kræver det at jeg investerer i de rigtige mennesker og holder fast i hvad der reelt gør vores brands unikke, også når det er fristende at tage genvejen.