Erfaring
Matias begyndte sin karriere som Analyst hos Insurtech Insights og Junior Venture Analyst hos Nova Founders Capital i London. Herefter arbejdede han hos PL & Partners, hvor han avancerede til Paid Social Specialist. Siden 2022 har han haft centrale roller hos Female Invest, først som Business Intelligence Lead og siden som Head of Operations. Derudover har han været medstifter af Copenhagen Brew og Beecon Elite.
Motivation
Matias Voldby Drejer indtager en plads på M Talents som en af Danmarks unge og synlige profiler inden for performance marketing og growth. Som Head of Operations hos Female Invest har han i 2025 været drivkraft bag en række bemærkelsesværdige resultater, hvor marketing er blevet systematiseret og skaleret gennem avancerede performance-setups, datadrevne modeller og stærk eksekvering. Med en dyb forståelse for paid media, CRO og hele kunderejsen har han været med til at løfte både konvertering, LTV og forretningsresultater markant, bl.a. gennem kampagner, der har skabt betydelig international opmærksomhed. Samtidig leder han et ambitiøst growth-team med klare standarder og høj eksekveringskraft. Hans evne til at forene teknologi, data og marketing gør ham til en værdig profil på årets M Talents.
Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?
At gøre Growth Engineer til den mest eftertragtede titel i dansk erhvervsliv. Ikke en marketer eller designer. Ikke en udvikler. En hybrid, der kan bygge, måle og skalere selv. Jeg vælger bevidst specialisering fra og tror, at fremtiden tilhører dem, der nægter at opdele det kreative og det tekniske.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?
At rive hele vækstmotoren ned og genopbygge den fra bunden. Vi gik fra en kampagne- og rabatdrevet model til at have solide unit economics. Det kostede kortsigtet vækst. Alle kunne se tallene dykke. Men fundamentet leverede +94 % New Net ARR per medarbejder, 43 % ROAS og +140 % pLTV.
Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?
+43 % ROAS på +XX mio. kr. spend. +94% New Net ARR per medarbejder. +140 % pLTV. ~500.000 webinar-signups i 2025. Verdens største finansielle webinar med 17.300 live-deltagere. Rekord-crowdfunding: $1,1 mio. på 4 minutter. Alt bygget af et lille team, der performede, som var det 10 × større.
Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?
At deres marketingteam ikke kan kode. Inden for to år vil det vigtigste marketingværktøj være et terminalvindue – ikke et dashboard. De organisationer, der stadig adskiller “kreativ” fra “teknisk”, vil tabe konkurrencen til dem, der har begge dele i én person.
Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?
Stoppe med at rapportere metrics, ingen forstår. Stoppe med at kalde sig “data-drevet” uden at kunne skrive en SQL-query. Stoppe med at lave strategi-decks i stedet for at shippe eksperimenter og features. Marketing skal måles på revenue, ikke reach. Resten er støj.
Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?
AI skaber enorm værdi i content-produktion, kreativ iteration og i at bygge nye eksperimenter. Jeg bruger det dagligt til at bygge landingpages og features samt til at iterere på kreativer, copy og flows. Hvor det ikke virker endnu: original tænkning, ægte brand-intuition og taste. Det kommer. Men vi er der ikke endnu.
Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?
Den tekniske marketingprofil vil erstatte den klassiske. Folk, der kan designe, bygge, måle og iterere selv, kommer til at dominere. Det kræver, at jeg som leder ansætter anderledes, strukturerer teams anderledes og accepterer, at de bedste marketingfolk i 2026 ligner softwareudviklere mere end kreative direktører.