Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



Lars Samuelsen

Titel:
Chief Strategy Officer & Head of Digital
Virksomhed:
Grey Nordic
Titel:
Chief Strategy Officer & Head of Digital
Virksomhed:
Grey Nordic
Erfaring:
Lars startede som Strategic Planner hos Grey Aarhus i 2000. Efterfølgende blev han Chief Strategy Officer hos Envision, inden han i 2011 kom til Uncle Grey – først i rollen som Chief Strategy Officer & Head of Digital med en udvidelse i 2012 til Digital Strategic Director for Grey Group EMEA og endnu en udvidelse i 2015 til Strategy Lead.

Lars Samuelsen

Lars Samuelsen er en af de dygtigste både digitalt funderede samt strategiske profiler i den klassiske danske bureaubranche. Med en række nye 2017 priser og anerkendelser bag sig, stadfæster Lars igen sin position og er igen i år en naturlig del af The M List. Lars kommer med et uforanderligt fokus på god kreativitet leveret i nye banebrydende formater og digitale eco-systemer, succesfuldt eksemplificeret med Fleggaard kampagnen med Casper Christensen i hovedrollen. Herudover er Lars en internationalt orienteret marketer, som skal anerkendes for sit flotte arbejde hos både Grey i Danmark samt globalt.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
2017 har budt på initiativer, der har været med til at udvikle bureauet og har øget værdien af det arbejde vi udfører for vores partnere. Lanceringen af Grey Nordic med et tæt samarbejde mellem en række af regionens førende bureauer: INGO, Try, SEK Grey og UncleGrey er kommet stærkt fra start og Grey er igen valgt som "Most Effective European Agency" ved Euro Effies
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
Vi har som branche stadig vanskeligt ved at påvise den værdi, som vores arbejde bibringer til udviklingen af virksomhedernes forretning. Det har større fokus end tidligere, men der er desværre stadig langt igen. Netop linket mellem kommunikationsindsatsen og indfrielsen af forretningsdrevne målsætninger er central, hvis marketing og branding skal værdisættes højere.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
Et opgør med den måde brands i dag anvender digital markedsføring. En række aktører har i alt for lang tid motiveret til et "Race to the Bottom of the Digital Food Chain" for at øge deres egen indtjening og på bekostning af effektiviteten. Vi ser nu annoncører (P&G), der begynder et opgør med den mest mistænksomme del af deres digitale annoncering og efterspørger større transparens, kvalitet og kreativitet på tværs af de digitale discipliner.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Dygtige kolleger, gennem opbygningen af et stærkt nordisk bureaufællesskab, gennem lange snakke med min kæreste og via nogle af landets dygtigste annoncører. Derudover gennem Grey Global Strategy Council, samt via Alumni netværket ved Berlin School of Creative Leadership. Bøger, blogs og magasiner, samt besøgt mange forskellige lande og byer.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Jeg er en stor fan af Mona Juul og hendes utrættelige energi, altid gode humør og fantastiske arbejdsmoral. Den indsats hun gennem årerne har ydet for Envision, og for branchen som helhed er efter min vurdering "second to none".
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Udviklingen af Grey Nordic og øget kompetenceudveksling i regionen er et af de områder som vil blive højt prioriteret i det kommende år. Derudover vil det bliver interessant, at se om nogle af vores mest effektive kampagner vil kunne gøre sig ved IPA der efter min vurdering er den mest eftertragtede hæder et bureau kan tildeles.

custom add this